TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sejrsheste i tæt duel

af | Nyheder

De to sejrsheste Thai Brooklyn og Go On Gardenia gav hinanden en flot kamp til stregen i 6. løb, men én af dem måtte for første gang i karrieren se sig besejret.

Go on Gardenia (Great Challenger) med Knud Mønster var hurtig fra startspor 5, og inderbanens Thai Brooklyn (Broadway Hall) med Bo Westergaard var uden chance for at svare hende om i kampen om føringen.

Bo Westergaard forsøgte at køre til spids efter 200 meters kørsel, men Knud Mønster var ikke interesseret i at slippe favoritten forbi, og Westergaard gled ned i ryg.

Ud på sidste omgang trak Westergaard ud og placerede Thai Brooklyn udvendigt for Go On Gardenia.

Med 500 meter tilbage øgede Westergaard trykket på Mønsters hest, der forsvarede sig og det var nu en duel mellem de to sejrsheste.

Den lille Go On Gardenia i inderbanen nægtede at give sig, men til slut fik Thai Brooklyn overtaget og og trak sig således sejrrig ud af løbet og er fortsat ubesejret – nu i 9 starter!

De to første heste fik begge noteret 1.15.4a/2140  m – på tredjepladsen sluttede Golden CN med Rene Kjær meget flot af og blev nummer tre i 1.15.5.

Golden CN – for første gang uden sko – kunne måske have vundet, mente Rene Kjær, hvis ikke den var blevet sinket af et par konkurrenter.

1 Thai Brooklyn med Bo Westergaard vinder foran skjulte Go On Gardenia og 9 Golden CN.