Sejrshest til Halmstad
Chandon er ubesejret for Flemming Jensen – næste gang gælder det Halmstad.
Talentfulde Chandon (Muscle Hill) har foreløbig taget tre sejre for Flemming Jensen – senest på Fyens Væddeløbsbane den 2. december (foto) – og nu hæves barren en smule, når den 4-årige hingst næste gang starter på Halmstad den 23. december.
-Han virker ikke på nogen måde til at være slidt; jeg føler også, at Chandon fortsat er lidt under udvikling og det vil vi ikke stoppe med at sende ham på vinterferie, siger Flemming Jensen.

-Nu prøver vi at starte ham i Sverige for at se om han rækker, men det kræver, at han skal udvikle sig yderligere for at være med på dét niveau.
-Men det tror jeg også han kan. Det fungerer rigtig godt med den “pude”, vi har lagt på hans hoved for at han ikke skal lægge ørene tilbage. Det har på en eller anden måde haft en vis betydning.
-Da jeg kørte Chandon for første gang herhjemme, lagde han nærmest ørene ned langs halsen og så så var det, vi fik idéen til at det måske kunne hjælpe.