TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sejrshest faldt i Ina Scots Ära

af | Nyheder

Efter 9 sejre i sine første 9 starter var Johan Untersteiners Raja Mirchi-søn Cyber Lane spillet til favorit i Ina Scots Ära i eftermiddag på Mantorp, men alle kommer jo på et tidspunkt ud for nederlag og denne gang var turen kommet til Cyber Lane.

Muscle Hustle og Robert Bergh overraskede i Ina Scots Ära – Foto: Kanal75.se

Spidsen holdt han ellers op fra start selv om både Baron Gift og Muscle Hustle (Muscle Mass) åbnede stærkt udvendig fra.

Indirekte var det måske Cyber Lanes waterloo for han blev lidt hed og åbnede i 1.09-fart de første 500 meter og 1.12/1000.

Her havde næstfavoritten Policy of Truth intet lavet i 4. par udvendig, men han kom til at hænge lidt på en træt Brooklyn Hill på sidste langside, mens Baron Gift gik frem og afvæbnede Cyber Lane og straks fik Muscle Hustle med sig.

Sidstnævnte gik til angreb 300 meter fra mål og kort før havde Policy of Truth indledt sit angreb i 4. spor, men fik for langt frem for foran var Muscle Hustle smuttet frem og forbi Baron Gift og gik til sikker sejr, mens Policy of Truth afsluttede rapt til andenpladsen før Baron Gift.

– Jeg sagde i vinter, at jeg troede det ville blive bedste hest i min stald i år og så startede han med to galopper, hvilket jo ikke var så godt.

– Jeg kørte stærkt de første par hundrede meter og kunne så bakke af. Det virkede faktisk lidt som om det var omstart, men det var der så ikke og siden flaskede det sig fint for os.

– Vi kunne blive siddende på sidste langside og bare følge med da Rickard (Svanstedt, red.) overtog spidsen.

– Jeg fik grebet med det samme, men så stoppede han helt og så kom Ulf tæt på, men det gik heldigvis alligevel, sagde Robert Bergh efter sejren.

300.000 SEK var der til Muscle Hustle for sejren og hele 29 gange pengene gav han tilbage i vinderspillet.

Vindertiden 1.12,3/2140 auto.

Se løbet her: Muscle Hustle