TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sejr nummer 28 til Bandit Brick

af | Nyheder

Bandit Brick med Steen Juul kunne tirsdag aften vinde sejr nummer 28 i karrieren. Det skete på Jägerso, hvor den vandt foran to andre danske heste.

Bandit Brick med Steen Juul var aftenens største favorit, da den startede i 5. løb, spillet ned til odds 1,21, og den skuffede ikke.

Efter Greece Boko med Robert Bergh havde ført i et opskruet tempo overtog Bandit Brick føringen i opløbssvinget og ned gennem opløbet var den klar af feltet.

Steen Juul kunne bringe Stald Pimax’s 5-årige Yankee Glide-søn ind til en ny sejr – nummer 28 i 33 starter og vindertiden var ny rekord 1.10.9a/1640 m.

På en god afslutning blev Apollo Damgaard med Axel Jacobsen nummer to, mens Ymer Brick med Ken Ecce fik sen angrebsplads, men akkurat nåede frem til tredjepladsen.

De tre dansktrænede heste hentede hhv. 30.000, 15.000 og 9.500 kroner i præmier.