TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sejr nummer 10.000

af | Nyheder

Fredag vandt den 36-årige Tim Tetrick sin sejr nummer 10.000

Den amerikanske travkusk skrev atter et stykke travhistorie, da han fredag eftermiddag, lokal tid vandt sin sejr nummer 10.000 med traveren Earl Variera på Harrhas Chester i Pennsylvania.

Tim Tetrick er den yngste kusk nogensinde, der vinder sejr nummer 10.000.

Tim Tetrick

Den historiske sejr kom i eftermiddagens sidste løb – 14. løb – og det var i Tetricks 12. start på dagen.

Tim Tetrick kommer ud af en travsportsfamilie og startede med at køre i matine-løb på dyrskuer som 15-årig.

Han første sejr i et løb med pengepræmier kom i 1998, hvor han startede 20 gange. Året efter var han til start 40 gange og nu begyndte man at ane konturerne til en topkusk, idet han vandt 11 sejre.

Karrieren tog mere fart året efter, hvor Tim Tetrick startede 255 gange og vandt 44 sejre og fuld fart har der været siden 2001, hvor Tim Tetrick for første gang vandt over 100 sejre.

Det år startede han 1.582 gange og vandt 194 sejre.

I 2007 satte Tetrick verdensrekord med 1.189 sejre vundet i 4.728 starter.

11 år har Tim Tetrick indkørt mindst 10 millioner dollars – heraf syv gange over 15 millioner dollars med 19.7 millioner i 2008 som toppen.

I år har Tim Tetrick foreløbig startet 2.236 gange og har vundet 438 sejre og indkørt 10.1 millioner dollars.