Lars Marcussen-opdrættede Believe La Marc vandt fredag sin første start efter eksporten til Norge.
Det skete på Jarlsberg, hvor Believe La Marc (Scarlet Knight) sejrede for sin træner, Øystein Tjomsland i tiden 1.16,3a/1609 meter efter føring det meste af vejen.
Der var 16.000 NOK til vinderen, der er lillebror til en række topheste med svenskregistrerede Remee La Marc (1.10,9a-2.447.000 SEK) i spidsen.