TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sejr i 4. forsøg

af | Nyheder

I aftes startede Flemming Jensen for 4. gang svenske Yamani Hornline, og efter en stærk præstation kunne parret vinde.

Ved årskiftet fik Flemming Jensen Yamani Hornline i træning, og han startede den første gang i april måned.

Fra start til start har Yamani Hornline forbedret sig – det startede med en 7. plads, så en 4. plads, 2. plads – og i aftes kom så sejren på Åby Travet efter en stærk præstation, hvor Yamani Hornline nedkæmpede favoritten Bar Plomber med Jorma Kontio.

Yamani Hornline, der har Valley Victory-sønnen, San Pellegrino som fader, sejrede i 1.14.6a/2640 m og fik 30.000 SEK i præmie.

I dette løb havde Flemming Jensen også Sonar Brodde med Johnny Takter til start, men parret sluttede sidst fejlfrit.

Flemming Jensens tredje starthest, Quantum Doubleleap blev nummer tre i et løb, hvor danskfødte Tohio Gilbak var nummer to.

Dream Vacation-sønnen Sander Esterel med Johnny Takter tog sin anden sejr i træk i 1.14.1/2160 m – præmie 30.000 SEK og Bo Falsig kunne vind en ny sejr som catchdriver, her med Tony Boy (Gills Victory).

I monteløbet blev Royal Fine med Rikke Munk Sørensen nummer to.