TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sejlivet spilleklub

af | Nyheder

Stald KTAS er ikke blot en stor andelsstald, men også en spilleklub, hvor indskuddene fra 205 medlemmer på 17. måned fortsat giver spænding uge efter uge.

I april 2018 indskød 205 medlemmer i Stald KTAS hver 200 kroner i en spilleklub, og selv om der spilles uge efter uge, er der fortsat penge i spillekassen.

Torsdag ramte KTAS-klubben V4-spillet på Nykøbing F Trav, der gav en gevinst på 8.271 kroner, og det betyder er der pr. i dag er 18.121 kroner til at spille videre for.

Arthus Halbak ude i banen vinder V4-4 og sikrer dermed en gevinst til KTAS-klubben på 8.271 kr.

-Jeg synes, at det er flot, at vi har kunnet holde spilleklubben kørende i så lang tid, siger Bent Rejkjær fra Stald KTAS.

-Vi spiller primært til løbene på Lunden, Klampenborg og Nykøbing F, og især går vi efter V4-spillet, hvor der ofte er pæne gevinster at hente.

-I den forrige spilleklub vi havde, hvor indskuddet også var 200 kroner pr part, fik hvert enkelt medlem undervejs 1.400 kroner udbetalt, så udover spændingen ved at være med, var der også en økonomisk gevinst, siger Bent Rejkjær.

Næste spilleomgang i KTAS-klubben kan blive på søndag på Klampenborg Galopbane.