Imponerede sæsondebut af den svenske travstjerne Sebastian K med Åke Svanstedt i sulkyen, da den vandt sin amerikanske løbsdebut på The Meadowlands i nat i en tangering af verdensrekorden på milebaner – 1.50.1 – eller 1.08.5.
Det var noget af en øjenåbner det amerikanske travpublikum fik i nat, da 9-årige Sebastian K (Korean) for første gang startede i løb på amerikansk jord.
Uden sko – hvad der er ualmindeligt sjældent i USA – 9 Ã¥r gammel og med al respekt – en kusk, der ikke har den store erfaring med den amerikanske kørestil.
Men en i en herlig og lettravende stil vandt Sebastian K og Åke Svanstedts alle hjerter, da de let passerede førende Modern Family (Cantab Hall) med Tim Tetrick og sejrede med 1.1/4 længde i 1.50.1 – og dermed indskrev sig som den sjette vinderhest i denne rekordnotering.
De øvrige 1.08.5.vindere er Donato Hanover, Giant Diablo, Muscle Hill, Chapter Seven og Lucky Jim.
I totalisatoren kendte de ikke rigtig den svenske travstjerne, der gav odds 6.60 som vinder!
Sebastian K vandt den ene af to indledende afdelinger til Cutler Memorial, hvor finalen køres næste lørdag.
Elitloppsaktuelle Market Share (Revenue) med Tim Tetrick var storfavorit til 1.50 i den anden afdeling og leverede vareni sin sæsondebut – dog efter flere Qualifiers.
Market Share viste ogsÃ¥ fin form, da den sejrede i 1.50.3 – eller 1.08.7 foran 10-Ã¥rige Arch Madness (Balanced Image) med Trond Smedshammer i 1.08.8, mens Undercover Strike (Striking Sahbra) med Corey Callahn besatte tredjepladsen i 1.09.1.
Hver afdeling var doteret med 40.000 dollars med halvdelen til vinderen.