TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sebastian K færdig som væddeløber

af | Nyheder

Verdens hurtigste travhest, Sebastian K har løbet sit sidste løb, og vil nu blive taget ud af træning. Den skade han havde i et bagben viste sig mere alvorlig end først antaget.

Sebastian K og Åke Svanstedt -  Foto Lisa Photo

Sebastian K og Åke Svanstedt – Foto Lisa Photo

Via Twitter meddelte ejerne af Sebastian  Kfor kort tid siden, at de har truffet beslutningen om at verdensrekordholderen har løbet sit sidste løb, og at han nu tages ud af træning.

I meddelelsen, der er på engelsk, hedder det  – oversat: til dansk.

Det er med tungt hjerte, at Michael og jeg i dag må meddele, at Sebastian K har løbet sit sidste løb. To uafhængige ultralyds-undersøgelser af hans venstre bagben har afsløret en alvorlig skade. Selv om det er umuligt at fastslå, hvad der har forårsaget skaden og hvornår det er sket, så har hans indsats i sidste start været særdeles tapper.

Vi er utrolig stolte over at have haft det privilegie at eje Sebastian K, og han har givet os så megen glæde gennem årene. Vi er også meget taknemmelige for den måde hvorpå Nord-Amerikanske travfolk har taget Sebastian K. til deres hjerter og udpegede hans verdensrekordløb på 1.07.7 på Pocono Downs den 29. juni som Racing Moment of the Year.

Dette betød virkelig meget for os, og vi er særdeles taknemmelige for denne udmærkelse.

Sebastian K sluttede sin karriere med at have startet 77 gange, han vandt 34 sejre, 15 anden og 2 tredjepladser og tjente 2.973.252 dollars.

Hans slutter sin løbskarriere som alle tiders hurtigste traver.

Sign.

Tristan Sjøberg
Knutsson Trotting Inc.