TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Se programsider til Musketerdagen på søndag i Skive

af | 25. apr 2023 | Nyheder

Der er også i år lagt op til en dag med topsport, når der på søndag køres Musketerløb og Liga-finaler på Skive Trav.

Især tegner derbyhestenes opgør, Frosty Hanovers Mindeløb interessant for her er der gensyn med årgangens mest vindende hest, Paul Hagoort-trænede Hurricane, men den er desværre ikke anmeldt til hverken JVB Grand Prix eller Dansk Trav Derby.

Hurricane kommer fra et prøveløb på Wolvega, hvor den præsterede 1.13.2a/2100 m auto.

Det ville normalt give favoritværdigheden, men i feltet er også en af Bo Westergaards nye amerikanere, BA Superhero, der kommer fra en sikker sejr på Åby i 1.13.4a/2140 m og også har vundet sportrækningen, idet den skal starte fra spor 2, mens Hurricane starter fra spor 4.

En tredje tophest med udenlandsk baggrund i dette løb, er tyske 1 Schampus med Josef Franzl. Den sæsondebuterer og har været i det tyskerne kalder ”Wiederqualifikation” i Hamburg, hvor den præsterede 1.15.4a/2200 m den 10. april.

I Pay Dirts Mindeløb for 3-åringer sæsondebuterer Just Hans med Bent Svendsen, og at den har fået anden række, spiller vel ikke den store rolle.

Lord Valentines Mindeløb har Seven Nation Army med Bo Westergaard som storfavorit.

Men som nævnt – søndagen er mere end Musketerløbene – se selv på de uofficielle programsider, som du kan hente på dette link – klik her