TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Samråd om Lotto-penge

af | 18. aug 2016 | Nyheder

Er Tips og Lotto-midler brugt forkert af Kulturministeriet? Det mener Statsrevisorerne, der i en rapport i juni måned fremlagde beviser herfor. Til formiddag skal Kulturminister Bertel Haarder redegøre for sagen i et åbent samråd, der kan følges på nettet.
Det er Orla Hav (S), der har ønsket et åbent samråd, ved at stille nedenstående spørgsmål til ministeren:

Ministeren bedes redegøre for anvendelsen af midler fra tips og lotto i lyset af den skarpe kritik, som Statsrevisorerne har fremlagt den 22. juni 2016, jf. beretning nr. 19/2015 om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte udlodningspuljer. Specielt bedes ministeren redegøre for, i hvilket omfang midler er unddraget deres primære formål, samt hvor stor en andel kulturlivet er gået glip af i forbindelse med fejlagtig administration af midlerne.

Umiddelbart har det ikke noget med Hestevæddeløbssporten at gøre, men sidst Bertel Haarder var i et åbent samråd fik vi meddelelsen om, at det nu var Skatteminister Karsten Lauritsen, der skulle finde en økonomisk model for Hestevæddeløbssportens fremtid.
Den model venter vi stadig på, men måske kommer der noget nyt frem fra Bertel Haarder undervejs i mødet.
Link til den direkte transmission, der starter klokken 10.30 – klik her