Fra John Hansen, der i mere end 40 år har skrevet om travsport, har vi fået nedenstående indlæg

Vejen frem hedder samarbejde

Væddeløbssporten har i mands minde vel altid befundet sig i krise.

Det drejer sig naturligvis om penge.

Banelukninger har været på tapetet, og viljen til at samarbejde mellem alle implicerede “baner” er ofte svær at få øje på.

Det er mig en gåde, at man ikke i væddeløbstoppen kan vinde plads til en repræsentant fra hver af de ni “baner”.

Hvorfor skal vigtige beslutninger træffes af en mindre kreds?

Er de klogere end andre?

Kunne det tænkes, at der sad en person på Bornholm eller i Nykøbing F., som kunne bidrage med noget ved bordet?

Det virker, som vil sportens ronkedorer ikke have andre med ved bordet.

Så er man færre til at dele kagen, og de såkaldte “små baner” kan ofte nøjes med resterne fra det bord.

Vil væddeløbssporten fremad, skal alle lægge sig i selen.

Det kræver samarbejde – trække samme vej osv.

Jeg håber, at man har indset, at banelukninger er lige som at tisse i bukserne. I stedet bør man forsøge at holde på de aktive, gerne udbygge antallet af hesteejere, opdrættere, tilskuere osv.

Det gøres nok ikke ved at minimere antallet af “spillebrikker”. Det vil ske ved banelukning alle steder i kongeriget.

Omsætning skal der til, og det kræver “spillebrikker”. Tænk, hvis fodbolden slettede spil på alle kampe bortset fra Alka Superligaen. Det vil koste kroner i den store kasse.

Væddeløbssportens kasse er ikke fuld – desværre. Derfor skal kodeordet være samarbejde. Det gælder alle fraktioner inden for sporten. Ellers går man den sikre død i møde.

Med venlig hilsen

John Hansen

Travsportsskribent i over 40 år.

PS: Jeg så Osman Bogø/Harald Lund vinde Derby 1972 overlegent. Den kom vist nok fra Nykøbing F.-banen!!