Lørdag formiddag kl. 11.00 indleder Nykøbing F. Travbane – i tredje forsøg – sæsonen 2020.

Der er otte løb på programmet, og foruden de lokale trænere gæstes banen af bl.a. svenske Jörgen Sjunnesson og tre tidligere NFT-trænere, René Kjær, Søren Johansson og Jørgen Lorentzen.
Sidstnævnte – som i mange år har været tilknyttet Jägersro – er på plads med to egentrænede heste, ligesom Jørgen Lorentzen også er hyret som catchdriver til flere amatørtrænede heste.
Blandt de firbenede er der f.eks. gensyn med Henrik Thomsen-trænede Excuse Me (Zola Boko), der i fjor vandt flere løb på Jägersro og var blandt favoritterne i finalen i Dansk Avlsløb for Hopper:
-Det er og bliver en besværlig hest. Har utrolig stor fart og kapacitet, men døjer stadig med temperamentet. Skulle temperamentet være fint på dagen, er hun altid en fornuftig chance. I hverdagen er den fin og flink, men når den kommer ud på banen, sker der et eller andet. Vi håber, det bliver bedre med tiden. Fejlfri er den med fremme, men du kan ikke stole på den, så det må være en meget stor outsider her. Tanken er at køre et pænt løb første gang, og så lade hende gå de sidste 500 meter. Men om hun vil være med til det, får vi se, udtaler Henrik Thomsen til Fast Track, der som altid har indsamlet masser af kommentarer til de startende heste.
Baneprogram – NFT: KLIK HER
Og HUSK også Derby25-bomben, hvor der i både V4- og V5-spillet er 50.000 kroner oveni førstepræmiepuljen hvis der kun findes én række med den rigtige kombination!