TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sæsonplan 2023: Tirsdage med V65-spil

af | Nyheder

Dansk Hestevæddeløb har i dag offentliggjort sæsonplanen for 2023, der omfatter 237 løbsdage – mod 238 i år. Men der er noget spændende nyt i vente.

Dansk travsport har i mange år lidt under, at man ikke har haft et stort ugentligt spilleprodukt på samme måde som både Sverige og Norge har med V75.

Et dansk V75-spil på ugentlig basis vil næppe kunne lade sig gøre, men derimod er en ugentlig løbsdag med V65-spil blevet en mulighed, og i den nye sæsonplan fremgår det, at der er planlagt 26 sådanne V65-dage på tirsdage i perioden fra den 2. maj og til og med den 7. november.

Bortset fra et par huller i slutningen af juli og i Derbyugen, så er der et dansk V65-spil på programmet hver uge i perioden.

Det betyder bl.a. at der kan laves en kontinuerlig markedsføring og måske falder forhandlinger med TV2 Sport positivt ud, så alle disse løbsdage vil blive dækket af kanalen.

Der vil blive tilspil fra såvel Sverige og Norge og starttidspunktet bliver klokken 15.45.

-Derved kolliderer vores V65-spil ikke med Norges V75, der starter klokken 19.00 på tirsdage, siger René Jensen fra Dansk Hestevæddeløb.

Endnu er propositioner og præmierammen ikke klar til disse løbsdage.

-Vi har en ansøgning liggende hos DTGU om et forhøjet præmietilskud til disse dage, siger Rene Jensen videre.

Med en fast ugentlig løbsdag kunne man forestille sig, at man ville afvikle Liga-løbene på disse tirsdage.

-Men det er ikke planen, siger Rene Jensen.

Se en kalenderoversigt for løbsdage i 2023 – klik her