TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sådan kvalificerer de sig fra Derbyprøverne!

af | Nyheder

Med de nye regler, der er trådt i kraft i år, er det ikke så ligetil at gennemskue, hvem der kan få glæde af wild cards til storløb.

Med fem åbne Derbyprøver på fredag er det de to bedste fra hver afdeling, der opnår startret i Dansk Trav Derby, mens det i Hoppe Derbyprøverne er de tre bedst placerede i hver afdeling samt den fjerdehest, der er højst placeret i pointberegningen.

Så langt så godt.

Nu må vi have fat i sæsonbestemmelserne for udvælgelse af heste til større løb for at finde ud af hvem der skal have de sidste pladser.

Her står:

*De to sidste pladser i den åbne afdeling går til de 2 øverst placerede heste på Pointberegningen uanset køn. Såfremt den øverste eller de to øverste heste er hopper, og den eller de fravælger start i den åbne finale, går det eller de wild card videre til den eller de to øverst placerede hingste/vallakker på Pointberegningen. Har den eller de to hest(e) i forvejen kvalificeret sig til den åbne finale eller fravælger at starte, bortfalder det eller de wild card. De to sidste pladser i hoppefinalen går til de øverst placerede hopper på Pointberegningen. Såfremt en eller begge hopper har mulighed for at starte i den åbne finale via deres placering på Pointberegningen og benytter denne startret, bortfalder det eller de wild card til hoppefinalen. Har den ene eller de to øverst placerede hopper på Pointberegningen i forvejen kvalificeret sig til hoppefinalen eller fravælger at starte, bortfalder det eller de wild card. Såfremt en eller flere af de 10 kvalificerede heste fra prøverne melder afbud til finalen eller et eller to af de førnævnte wild card ikke kommer i spil, og der har været afviklet 3-4-6-7-8 eller 9 forprøver, går de(t) wild card videre til de(n) hest(e) som har sluttet på samme placering, som har givet startret til finalen for en hest, som har været højere placeret på Pointberegningen.

Er der stadigvæk ledige pladser i finalen går disse til de(n) højst placerede hest(e) på Pointberegningen, som har deltaget i prøven, som endnu ikke har opnået startret i finalen. Dernæst går evt. ledige pladser til de(n) højst placerede hest(e) på Pointberegningen, som ikke har deltaget i en, der endnu ikke har opnået startret i finalen

Altså!

Hvis de to øverst placerede i pointberegningen – det er Empire og Extreme – ikke kvalificerer sig på fredag er de begge sikret startret i Dansk Trav Derby.

Hvis de har kvalificeret sig, så går pladserne videre til de heste, der var nummer tre i Derbyprøven  (men efter deres placering i pointberegningen) og for Hoppe Derbyet til  de heste, der var nummer fire i Hoppe Derbyprøven.

Derefter kan der blive adgang efter pointberegningen.