TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sådan kan man også vinde!

af | Nyheder

Den endelige vinder af Taroks Mindeløb blev svenske MT Oscar med Ken Ecce, der var nummer to i begge afdelinger!

MT Oscar blev endelig vinder af Taroks Mindeløb. Foto Burt Seeger

Man kan godt blive samlet vinder af et afdelingsløb uden at have vundet en afdeling!

Det dokumenterede Tomas Malmqvist-trænede MT Oscar med Ken Ecce søndag eftermiddag på Charlottenlund Travbane i Taroks Mindeløb.

Efter de to afdelinger, der havde hhv. Aros Line med Flemming Jensen og Unstoppable med Birger Jørgensen som vindere med Mt Oscar som nummer to til dem begge, havde de tre heste hver 12 points, idet både Aros Line og Unstoppable sluttede som nummer tre i den afdeling de ikke vandt.

Det var derfor den sammenlagte hurtigste totaltid, der bestemte hvem vinderen var, og det var den kun 4-årige Yarrah Boko-søn, MT Oscar.

Udover ærespræmier var der 12.000 kroner i pointpræmie til MT Oscar, der i alt tjente 47.500 kroner denne søndag på Lunden!