TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Så traves der atter på Vincennes

af | Nyheder

Verdens største travbane, Vincennes i Paris er atter i gang. Efter Vintermeetinget er der fra i dag et Forårsmeeting med 35 løbsdage.

Vintermeetinget på Vincennes er højsæsonen i fransk travsport.

Det er her de fleste største løb køres eller rides, men der er også storløb på andre tidspunkter – i Forårsmeetinget, der på fransk hedder Meeting de Printemps køres bl.a. Gruppe 1-løbet, Prix Rene Balliere, og der er store montéløb som Prix d’Essai, Prix du President de la Republique og Prix de Normandie – alle Gruppe 1. løb på programmet.

I Forårsmeetinget afvikles i alt 35 løbsdage med tilsammen 278 løb og en samlet præmiesum på 16.103.000 Euro.

Den gennemsnitlige præmiesum er på løb er dermed 57.924 Euro – eller cirka 430.000 kroner!!

De 35 løbsdage fordeler sig med 19 løbsdage med start sent på eftermiddagen  – som på åbningsdagen i dag klokken 16.20 – 9 aften løb og 7 eftermiddagsløb med start klokken 13.50.

Meetinget indledes som nævnt i dag og slutter den 30. juni.

Dagens 5+-løb er sidste løb med start klokken 20.15.

I 6. løb, Prix Canopus (kl. 18.58) starter Costa Stable og Kolin Stables Even Steven med Gabriele Gelormini.

Såvel DanToto som Derby25 har spil til Vincennes.