TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Så stor er Ron Burke

af | Nyheder

USA’s suverænt største træningsstald drives af 48-årige Ron Burke og i stalden er der alene 77 2-åringer!

Ingen træner flere heste, ingen vinder flere løb og eller køre flere penge ind til stalden end Ron Burke.

Ron Burke .

Ron Burkes træningsstald, der er et familieforetagende, hvor såvel hans fader som broder også er med, er USA’s suverænt førende stald inden for sulkysporten.

Allerede nu har stalden haft 1.427 starter, der er resulteret i 293 sejre og 4.3 millioner dollars i indkørte præmier.

I fjor havde Stald Ron Burke 4.504 starter, der vandt 889 løb og indtjente 21,1 mio. dollars.

Som nævnt har Ron Burke 77 2-åringer i træning.

33 af dem var ude i baby-race på træningscentret Gaitway i New Jersey mandag formiddag.

I alt startede der 55 2-åringer i disse baby-race, så Burke-stalden tegnede sig for 60% af starterne!!

Ron Burke gør det mest i pacere, men har da også travere i stalden – aktuelt er det Hannelore Hanover, der i fjor blev valgt som Årets Traver i USA, der fronter hos traverne hos Ron Burke. Tidligere havde han bl.a. Mission Brief.