TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Så meget spilles der for på danske hestevæddeløb!

af | 17. jan 2023 | Nyheder

Det var interessante tal som Dansk Hestevæddeløb mandag, offentliggjorde for omsætningerne på danske hestevæddeløb.

Vi ved fortsat ikke hvor meget der spilles for i Danmark totalt på hestevæddeløb – det vil sige på såvel danske som udenlandske hestevæddeløb, men mandag oplyste Dansk Hestevæddeløb, at der i 2022 blev spillet for 333.021.103 kroner på danske hestevæddeløb – der var 237 løbsdage.

I forhold til 2021 er der tale om en tilbagegang fra 346.772.468 kroner – altså et minus 3.95%.

De 333 millioner kroner i 2022 er den samledes omsætning, der altså består af spil foretaget af danske spillere, og spil, der kommer fra udenlandske spillere.

Hvor meget den danske andel af omsætningen udgør, har det endnu ikke været muligt at få oplyst, men tal fra Spillemyndigheden for tidligere år, ligger på omkring 130 millioner kroner – det er således den danske del af omsætningen.

Det betyder, at det udenlandske spil til danske væddeløb er på omkring 200 millioner kroner årligt!

Provisionen af dette spil fra udlandet er generelt 3% eller 4% – men i Sveriges-aftalen indgår- så vidt vi har fået oplyst – en fordelingsnøgle mellem ATG og Dansk Hestevæddeløb, men hvordan den er, ved vi ikke.

Men der er altså tale om et bruttobeløb på 6-8 millioner kroner.

Provisionen af spil (bidrag kaldes det formelt) på danske hestevæddeløb foretaget i Danmark (altså typisk hos DanToto og Derby25) er lovbestemt og er på 6% – dertil kommer et tilskud på 2.7 millioner kroner, der er kompensation for at provisionen blev nedsat fra 8% til 6%.

I 2021 var indtægten for det danske spil ifølge Dansk Trav og Galop Union på 10.396.491 kroner og bliver cirka det samme for 2022.

Men hvor meget danske spillere satser på udenlandske hestevæddeløb, er fortsat en stor hemmelighed, og der er umiddelbart ingen direkte indtægter i form af provision til dansk trav- og galopsport for denne omsætning.

Jeg har tidligere skrevet om dette emne – se nedenfor