Dansk Trav og Galop Union (DTGU) er hestevæddeløbssportens ”pengekasse”, og man har netop udsendt regnskabet for 2019.
DTGU afløste Hestesporten FinansieringsFond som administrator af de pengestrømme, der kommer fra offentlige midler.
I 2019 modtog hestevæddeløbssporten 76.3 millioner kroner fra Kulturministeriet og hertil kommer 10.6 millioner kroner for Spillemyndigheden for den afgift på 8%, der skal betales for spil på danske hestevæddeløb.
8%-afgiften viste i øvrigt en beskeden stigning på 3.3% i forhold til året før.
I 2019 udloddede DTGU 25.8 millioner kroner i driftstilskud til landets 9 væddeløbsbaner.
Charlottenlund Travbane fik 5.5 millioner kroner, mens Klampenborg Galopbane modtog 3.4 millioner kroner.
Mindst tilskud fik Nykøbing F Travbane med 1.6 millioner kroner.
Der var skruet meget ned for investeringerne i 2019, idet der kun blev udloddet 1.2 millioner kroner til samtlige baner. Her var Klampenborg førende med 455.000 kroner.
DTGU står også for en overskudsdeling af banespillet – i dag er det således, at en bane modtager 15% af banespillet – og tilsammen har de 9 baner modtaget 4.5 millioner kroner på den konto med Charlottenlund som klart den største modtager med 1.4 millioner kroner fulgt af Klampenborg med 717.000 kroner. Jydsk Væddeløbsbane, er den provinsbane, der har haft det største banespil, og modtog 576.000 kroner.
DTGU står også for præmiebudgettet der i 2019 var på 45.687.170 kroner, det er en million mere end det var året før.
Udgifter til TV-produktionen, Fast Track faldt med 900.000 kroner i 2019 til 13.1 millioner kroner
DTGU, der fik overført 28 millioner kroner fra Hestesportens FinanssieringsFond, havde pr. 31.12.2019 en egenkapital på 22.8 millioner kroner.

Klik her for et større billede