TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Så hurtigt løb Staro McMillan efter galoppen

af | Nyheder

Hvor hurtigt løb Staro McMillan med Steen Juul efter galoppen ind i første sving i Svenskt Trav Kriterium i søndags. Det spørgsmål har mange travinteresserede stillet. Her får du svaret.

Staro McMillan bliver nummer syv efter en meget stærk præstation,

Takket været svensk travsports positioneringssystem er det muligt at se, hvor hurtigt en given hest løber på en vilkårlig distance under et løb.

Derfor kan systemet fortælle os, at Staro McMillan med Steen Juul i søndags tilbagelagde de sidste 2300 meter efter galoppen i 1.12.4.

De sidste 640 meter, hvor den var i angreb og ude i tredje spor blev tilbagelagt i 1.10.4 fart!!

Endnu hurtigere gik det i opløbet, hvor Staro McMillan de sidste 240 meter er noteret for 1.09.0 – ja, og endnu hurtigere de sidste 140 meter, hvor noteringen siger 1.08.8.

Staro McMillan, der galoperede fordi en knægamache gik løs og faldt ned kort efter start,  sluttede lige uden for præmierækken i 1.13.9a/2640 m – løbet vandtes i 1.13.5.

Men Søren Kolbergs hest var ikke den hurtigste i opløbet.

Det var vinderen Inti Boko, der speedede 1.09.7 de sidste 640 meter!