TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Så fik Windylane Hanover en hoppe!

af | 1. maj 2016 | Nyheder

Efter at have fået seks hingsteføl i træk fik den tidligere verdensrekordholder oig Hambletonian Oaks.-vinder Windylane Hanover omsider i et hoppeføl i nat.

Windylkane Hanover med sit førstfødte hoppeføl. Foto privat

Windylkane Hanover med sit førstfødte hoppeføl. Foto privat

 

-Nu er arvefølgen sikret!

Det var en glad Jeanette Hansen, der fortæller travservice, at Windylane Hanover omsider har fået et hoppeføl, og at blodlinjerne således kan føres videre på stutteriet i Tappernøje.

At nattens hoppeføl tilmed er efter den amerikanske tophingst, Muscle Hill gør ikke glæden mindre

Det har vist sig at være noget af et lykkekøb som Jeanette og Jens Glud Hansen gjorde for to år siden, da de erhvervede Windylane Hanover fra USA.

På det tidspunkt havde hoppens afkom stort set kun skuffet i løbene.

Forventningerne havde været meget store til Windylane Hanovers afkom, og de tre første afkom  efter hende blev betalt med hhv. 235.000, 140.000 og 125.000 dollars.

Men uden at nogle af dem kom til at vise noget på væddeløbsbanerne i USA.

Så var det bedre med føllet fra 2012, Muscle Diamond (Muscle Hill) der ”kun” kostede 40.000 dollars, da den blev solgt på auktion som åring.

Trods benproblemer har Muscle Diamond vist sig at være en af årgangens topheste, og den står i dag med vinderrekord 1.10.5 og en indtjening på 611.649 dollars.

Windylane Hanover.sønnen Dominion Beach . vandt lørdag en indl. afdeling i Dexter Cup

Windylane Hanover.sønnen Dominion Beach . vandt lørdag en indl. afdeling i Dexter Cup

Og i USA er der endnu en stjerne efter Windylane Hanover og Muscle Hill på vej, nemlig Dominion Beach, der lørdag vandt en indledende afdeling i Dexter Cup på Freehold, der er sæsonens første storløb for de amerikanske 3-åringer.

Men også på vore breddegrader har Windylane Hanovers afkom pludselig fundet melodien.

Food Money (Andover Hall), der ikke var noget bevendt i USA og som via en tur over Danmark havnede i Sverige, hvor den blev solgt for en slik i en annonce-avis, er nu et varmt navn i den svenske hurtigklasse og forleden bød den  selveste Nuncio kamp til stregen på Solvalla.

Food Money er således aktuel til Elitloppet – og måske også Copenhagen Cup.

Og der kan komme mere godt fra Windylane Hanover, for hos Steen Juul findes den 2-årige Chandon, der er helbroder til såvel Muscle Diamond som Dominion Beach – og den tales, der meget rosende om!

Windylane Hanover skal igen insemineres med sæd fra Muscle Hill!