Efter opdatering af DTCs databank fremgår det nu af oversigten over hoppe-afkom efter Carmody Lobell, at gårsdagens DM-vinder Ruth Reerstrup er hans mest vindende hoppeafkom.

Ruth Reerstrup -er efter DM-sejren mest vindende hoppe efter Carmody Lobell. KM Foto
Med søndagens præmie på 100.000 kroner strøg Ruth Reerstrup forbi Fadine med et totalt præmiebeløb på 846.825 kroner. Fadine har vundet 796.836 kroner.
Fortsætter Ruth Reerstrup de flotte takter hun har vist i år, kan hun meget vel blive afdøde Carmody Lobells første hoppe-afkom over millionen i indtjening.
I otte starter i år har Ruth Reerstrup vundet 4 sejre og i alt 374.202 kroner.
Ruth Reerstrup, der er opdrættet af Jørgen Gettermann, ejes af norske Flataa Eiendom og trænes af Bo Westergaard.