TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rusty Dust tilbage på vinderplads

af | Nyheder

Unghestestjernen Rusty Dust vandt søndag eftermiddag på Vaggeryd-banen i Sverige. Det var første sejr siden den 23. oktober 2011!

Rusty Dust er tilbage på vinderplads. Foto fra hans come-backløb på Lunden.

9 Rusty Dust er tilbage på vinderplads. Foto fra hans come-backløb på Lunden.

 

Rusty Dust (Great Challenger) er tilbage i løbene, og efter come-back starten på Lunden, hvor den fik et meget hårdt løb i dødens, så var Fru Fortuna denne gang med Rusty Dust med Christoffer Eriksson i et løb på Vaggeryd-banen.

Parret vandt, men havde det held, at Lets Go On med Mar Elias blev diskvalificeret fra førstepladsen på grund af trængning.

Tomas Malmqvist-trænede Rusty Dust vandt i 1.14.8a/2140 m og fik 40.000 SEK i præmie.

Bag sig havde Rusty Dust bl.a. Mr Chicago, Underpaid Hanover og Boys Going In, så det var ikke de rene novicer, han var oppe mod.