TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rusty Dust går i avlen

af | Nyheder

Unghestestjernen Rusty Dust bliver i den kommende bedækningsæsson opstaldet hos Leif Olsen, Skive og kommer til at koste 0 + 5.000 kroner excl. moms.

Rusty Dust - får sin første sæson i avlen i 2015 hos Leif Olsen i Skive,

Rusty Dust – får sin første sæson i avlen i 2015 hos Leif Olsen i Skive,

Det er nu definitivt opgivet at få Rusty Dust tilbage i løbene.

Rusty Dust kom uheldigvis til skade forårsmånederne for tre år siden, hvor han skulle begynde marchen frem mod de store danske årgangsløb.

Rusty Dust havde som 2- og 3-åring været i særklasse i årgangen, og vundet såvel Dansk Opdrætningsløb som Dansk Trav Kriterium og Dansk Avlslløb.

Han satte rekord 1.12.6 på en fjerdeplads i E3-finalen, kort på Romme, men havde forinden vundet et forsøg i 1.12.8a/1640 m.

Rusty Dust nåede at starte 19 gange-  han vandt 10 sejre, 3 anden- og 1 tredjeplads og tjente i alt 1.262.268 kroner. I hele sin karriere var han trænet af Tomas Malmqvist.

– Tomas Malmqvist var her i går, hvor vi fik aftalen på plads, fortæller Leif Olsen, der var uden hingst til sæsonen.

– Jeg synes, at Rusty Dust er en utrolig spændende hingst. Han er den første søn efter Great Challanger, der går i avlen, og hans moderlinje er dansk kvalitet så det batter – hans mormor er jo legendariske Nya Toftebjerg, siger Leif Olsen.

Rusty Dust, der har været fremstillet for den svenske avlskommission, er 160 centimeter høj og det samme lang.

Han tilbydes opdrætterne til 0 + 5.000 kroner excl. moms – rabat ved flere hopper.