Rudbecks talenter topper
Søndag den 30. september afgøres Tuborg Jydsk 2-årings Grand Prix på Jydsk Væddeløbsbane, og i pointberegningen, der netop er blevet offentliggjort topper Peter Rudbecks to talenter.
Peter Rudbeck har store traditioner i Jydsk 2-årings Grand Prix, for med et begrænset materiale har han siden 2004 haft vinderen fem gange, desuden er det blevet til to anden- og en tredjeplads!
Meget tyder på, at vinderen af Jydsk 2-årings Grand Prix 2018 ejes og trænes af Peter Rudbeck, idet han har anmeldt såvel Eastboundanddown samt Eightdaysaweek til pointberegningen, og de to fine hingste topper fulgt af hoppen Eenymeenyminymoe .
I alt er der anmeldt 22 heste til pointbderegningen, men kun 12 kan starte i Grand Prix-løbet, der i lighed med to foregående år har en samlet præmiesum på 250.000 kroner.
Se pointberegningen på dette link – klik her