TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rudbeck fik mange svar

af | Nyheder

Dontpaytheferryman måtte nøjes med tredjepladsen i Dansk Trav Kriterium, men Peter Rudbeck var alligevel godt tilfreds med præstationen. 

-Vi havde ændret fra lukket til åbent hovedlag og fjernet hovedstangen. Det forløb rigtig fint og Birger havde fin kontakt med hesten, siger Peter Rudbeck til Travservice.dk.

Dontpaytheferryman. Foto: Ole Hindby

-Nu blev det et løb hvor han gik i mål med vinderkræfter bag den førende og selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke mindst fik andenpladsen, men Untersteiner kørte hvad han kunne. Hesten var fin og jeg fik rigtig mange gode svar efter en sæson, hvor hesten har været ramt af forskellige problemer.

2-åringerne mod Opdrætningsløbet
Peter Rudbecks to 2-åringer, Eastboundanddown og Eightdaysaweek, måtte senest tage til takke med andenpladsen i hhv. Jydsk 2-årings Grand Prix og Jydsk 2-årings Grand Prix Consolation, hvor begge heste var klare favoritterne.

-2-åringerne var knapt tilfredsstillende i Århus i sidste weekend og virkede til at mangle de sidste 10-15 %, siger Peter Rudbeck.

-Vi har tjekket op på begge og der var lidt bronkitis på Eightdaysaweek. Blodprøverne sagde skæv fordeling af de hvide blodlegemer på begge heste, dog værst på Eastboundanddown – dyrlægen betegner detsom  virus og noget kun tiden kan ændre på.

-Sådan er billedet ofte med de unge heste, som kan være lidt op og ned over en sæson. Vi håber det er under udfasning og  træner videre frem imod Dansk Opdrætningsløb (28. oktober) og håber selvfølgelig vi lige kan få de sidste 10 % med den dag. Som det ser ud lige nu starter begge heste i Opdrætningsløbet om forberedelserne bliver optimale.