Rubio – alligevel en vinder!
Den amerikanske senator Marco Rubio måtte opgive sin kamp for at blive Republikanernes Præsidentkandidat til vakget i november, men på travbanen er Rubio blevet en vinder.
Jimmy Takter har i mange år opkaldt de heste, som han og fruen delejer efter kendte personer – enten fra travsporten eller fra hans omgangskreds.
Måske i sympati for Marco Rubio, senator fra Florida, der søgte at blive Republikanernes præsidentkandidat ændrede Jimmy Takter navnet på en hingst efter Cantab Hall – Italienne Girl fra Foreign Funds og til Rubio.
Og travhesten Rubio er en vinder.
Da årets første løb for 2-årige hingst i nat blev kørt på the Meadowlands vandt Rubio med Yannick Gingras sikkert i 1.12.7 – verdens næsthurtigste tid af en 2-åring i år.
Kun hoppen Sianna Hanover er med 1.12.3 hurtigere.
Rubio, der kostede 75.000 dollars som åring, vandt foran Giveitgasandgo (Yankee Glide) og Monteverdi (Cantab Hall), begge i 1.13.1.
Rubio – altså hesten – har europæisk blod i afstamningen på modersiden.
Italienne Girl er efter Infinitif – Ita di Jesolo (Lemon Dra) – og der er godt italiensk blod med mange topheste.
Fra samme moderlinje findes i øvrigt Eagle di Jesolo (Supergill) hos Preben Sørensen, Travdiscount, hvor den har født nu 2-årige Betty Bop (Angus Hall) og åringen Double Eagle (Infinitif).
Mærkater:Marco Rubio, Rubio