Rosleff, Wessing og Halbak
Tre danske sejre på Jägersro tirsdagen, hvor Victor Rosleff igen var stærkt kørende, hvor familien Wessing Toogoodtoulouse vandt for anden gang i træk og hvor Ruth Halbak vandt for tredje gang i år.

Fem starter resulterede i en sejr og tre andenpladser til Victor Rosleff tirsdag aften på Jägersro.
Rosleff fulgte allerede i 1. løb mandagens sejr fra Halmstad med Orajah op med sejr med Jerry Riordan-trænede Nyassa Boko (SJ’s Caviar), der sejrede i 1.16.7a/2140 m.
4-årige Toogoodtoulouse (Sj’s Photo) havde lidt svært ved at komme først over stregen i starten af sin karriere, men nu tog den sin anden sejr i træk – endda fra dødens.
Jörgen Sjunnesson sad i sulkyen bag Toogoodtoulouse, der sikkert nedkæmpede førende Nunchaku med Victor Rosleff – vindertiden 1.15.7a/2140 m -præmie 30.000 SEK.
Her var Axel Jacobsen nummer seks med American Standard i 1.16.3a/2140 m – præmie 5.000 SEK.

8-årige Ruth Halbak (Orlandoi Vici), der er opdrættet af Bjarne Fyenbo har virkelig fundet melodien hos Veronica Haglund og tog sin tredje sejr i 1.14.0a/2140 m med Gustav Johansson i sulkyen – præmie 40.000 SEK.
Vi noterer desuden en andenplads til Falster-hesten, Sasja Nielsens Highway Flamingo med Nicolai Olsen, der løb 1.15.2a/1640 m – præmie 15.000 SEK – her sejrede That’s So Spicy med Hanna Lähdekorpi sikkert i 1.14.6.