TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rollerne blev byttet om

af | Nyheder

Da årets første løb for 2-åringerne blev afviklet for fire uger siden måtte Eastboundanddown som storfavorit se sig henvist til en andenplads af Ecco CN. Denne søndag blev rollerne byttet om.

Efter sin lette sejr den 1. juli var Ecco CN med Henrik Lønborg spillet til favorit i Poul Kraghs Mindeløb, men denne gang måtte den spille 2. violin, for Eastboundanddown med Birger Jørgensen var klart forbedret til denne løbsdag.

Eastboundanddown med Birger Jørgensen. Foto Ole Hindby

Det var en Eastboundanddown, der denne gang travede mere frit og Explosive Matter-sønnen havde ingen problemer me dat hjemføre sejren i 1.18.4a/1800 m foran Ecco CN i 1.19.1.

Til gengæld var samme ejers Dontpaytheferryman ikke som bedst i hovedløbet, Jydsk 3-årings Grand Prix, hvor den blev løbet over ende i opløbet af såvel Da Vinci Peak som Donatello Garbo.

-Han kan bedre og skulle have været med på stregen, men han pustede meget efter løbet sagde Birger Jørgensen.

Og det bekræftede træneren og ejeren Peter Rudbeck:

-Dontpaytheferryman var ikke som bedst – han pustede meget efter løbet, og vi skal have kigget ham ordentlig efter før han kan starte igen, sagde Peter Rudbeck til Fast Track.

Dontpaytherryman i spids efter omgangs kørsel. Foto Ole Hindby

Mens storfavoritterne ikke kunne vinde såvel Grand Prix som Hoppe Grand Pris, så lykkedes det i Consolation, hvor Donato Hyrdehøj med Rene Kjær kunne indfri forventningerne og vinde en sikker sejr i 1.17.2a/1800 m foran Delicious Stone med Anders Pedersen i 1.17.4.

Donato Hyrdehøj har From Above US som fader, og tilhører dennes første årgang – Donato Hyrdehøj ejes, er opdrættet og trænes af DTC-formanden Lindhardt Jensen, der pt ferierer i Frankrig, men som var taget et smut hjem for at følge sine to heste i Grand Prix-løbene.

Det gav til flybilletten, for Donato Hyrdehøj fik 30.000 kroner for sejren og senere på dagen blev Donatello Garbo nummer to i hovedløbet, og det gav 100.000 kroner i præmie.

Donato Hyrdehøj flankeret af Lindhardt Jensen, Kaj Jensen og Rene Kjær. Foto Ole Hindby