TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rolin via open stretch

af | Nyheder

Danskfødte Rolin med Simen B. Jessen lukrerede på den Open Stretch ,der er på 800 meter-banen Klosterskogen i aftes, og skød frem til sejr foran et par andre heste med dansk tilknytning.

Earthquake-sønnen Rolin har gjort det pænt siden eksporten til Norge I 2013 vandt han 133.000 kroner og i fjor 117.000 kroner.

I år når den 8-årige vallak med stor sandsynlighed også en sekscifret indtjening.

Med en førstepræmie på 16.000 kroner har Rolin nu tjent 88.000 kroner i 2015.

Rolin vinder foran udvendige Axel Buitenzorg og Right On Time SH

Rolin vinder foran udvendige Axel Buitenzorg og Right On Time SH

De 16.000 kroner blev hentet på Klosterskogen i aftes, hvor Rolin undervejs lå i ryg på feltets anden ex-dansker, Right On Time SM med Gunnar Austevoll.

Denne så ud til at have sejren på gaffel, men fra vinderhullet skød Rolin frem i open stretch og gik til sejr med en lille længde i 1.15.4a/1700 m.

Right On Time SM måtte endda se andenpladsen glide sig af hænde til den tidligere danskejede Axel Buitenzorg med Eirik Høitomt, dert sluttede meget stærkt af ude i banen. De fik begge noteret 1.15.5.

Der var 7 gange at hente at Rolin som vinder i totoen.