TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Robert Bi til København

af | Nyheder

Robert Bi, der lørdag eftermiddag sluttede på en fjerdeplads i Prix de l’Atlantique, kommer til København, men ikke for at starte i Copenhagen Cup. Det skriver den franske journalist Fabrice Theil på twitter.

Fra lørdagens Prix de l'Atlantique, hvor Timoko er førende med Robert Bi i ryg. Og her kom Robert Bi aldrig fra. Foto Gerard Forni Den senere vinder Moving On sidder i andet par udvendigt.

Fra lørdagens Prix de l’Atlantique, hvor Timoko er førende med Robert Bi i ryg. Og her kom Robert Bi aldrig fra. Den senere vinder Moving On sidder i andet par udvendigt. Foto Gerard Forni

Robert Bi gik over mål med kræfter i behold på fjerdepladsen i lørdagens Gruppe 1-løb, Prix de l’Atlantique på Enghien, men uheldigvis sad den fast i ryg på en træt Timoko over mål.

Robert Bi blev nummer fire i 1.13.1a/2100 m i sin anden start i år, og kunne være en hest for Broline Copenhagen Cup.

Men det mener træneren, hollænderen Paul Hagoort ikke.

Men han vil gerne komme til København med Robert Bi, hvor der på Copenhagen Cup-dagen er et 5-årsløb med en førstepræmie på 150.000 kroner.

Her kan Tumble Dust også være en mulig starter, og det løb kan således blive en slags revanche fra Europa-Derbyet, Grand Prix de l’UET som Robert Bi vandt i oktober, og hvor Tumble Dust sad lukket hermetisk inde i ryg på denne over mål.

I eftermiddag startet Paul Hagoort flere heste på Musketer-dagen i Skive.