Stald Ritas 4-årige franske Dixon Dark med Jarmo Niskanen i sulkyen imponerede stort, da den onsdag eftermiddag vendte tilbage i løbene efter en pause på otte måneder.
Der har været meget stolpe ud med Dixon dark, der i Queen des Charmes har samme moder som Prix d’Amerique-deltagerne, Briac Dark.
Onsdag eftermiddag bragte træner Jarmo Niskanen Dixon Dark til start i et løb på Cagnes sur Mer for første gang siden maj måned.
Det var en velforberedt Dixon Dark som Niskanen præsenterede og fra spor 7 kunne oarret tage spids ind i første sving.
Her blev de meget let løbet ud.
Ingen var i stand til at følge Dixon Dark ned gennem opløbet, og ved målpassage var den små 40 meter foran nummer to!
Dixon Dark blev noteret for 1.13.3a/2100 m – en forbedring af hans egen bedste notering pÃ¥ to fulde sekunder!
Dixon Dark, der har Sam Bourbon som fader, fik 10.800 Euro for sejren og har nu tjent i alt 40.700 Euro i seks starter. Det er blevet til tre sejre, to anden- og en fjerdeplads
Fremtiden ser særdeles spændende ud for denne smukke sorte hingst, som Stald Rita på efterårs-auktionen i Caen i 2015 betalte ikke mindre end 65.000 Euro for.
Se løbet – klik her