Ringostarr Treb får en sidste afpudsining
Efter planen skal VM-hestene flyves fra Belgien næste fredag, men forinden testes Elitloppvinderen Ringostarr Treb en sidste gang inden afrejsen.
I onsdags startede Ringostarr Treb for første gang siden sejren i Elitloppet i maj, men det gik ikke godt. I sidste sving blev det til galop, og VM-kandidaten sluttede uplaceret.

Ringostarr Treb med Torbjørn Jansson lå
i onsdags sidst i feltet undervejs og galoperede i opløbssvinget Foto Kanal 75
Nu har træner Jerry Riordan besluttet at teste Ringostarr Treb en sidste gang inden afrejsen til USA, og det sker i et prøveløb på Bahrenfeld-banen i Hamburg på onsdag.
Her vil Ringostarr Trebs ordinære kusk, Wim Paal have mulighed for at teste Classic Photo-sønnen.
Bahrenfeld har en stor løbsdag på onsdag, hvor man fra klokken 11.00 afvikler fem løb og i pausen inden et nyt program afvikles tre Prøveløb, hvor Ringostarr Treb altså starter i det ene.