TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ricardo Mols tilbage hos Frandsen

af | Nyheder

I fjor havde skimlede Ricardo Mols noget af en jubel-sæson hos Flemming Jensen, idet den vandt otte sejre i 9 starter. I år er den uden sejr i fem starter, og er nu tilbage hos sin gamle træner Peter Frandsen på JVB.

Ricardo Mols genforenes nu med sin gamle træner Peter Frandsen. her ses de ved en sejr på Skive Trav.

Ricardo Mols genforenes nu med sin gamle træner Peter Frandsen. her ses de ved en sejr på Skive Trav.

Peter Frandsen bringer Ricardo Mols til start i eftermiddagens 4. løb, og til JVBs hjemmeside siger han følgende om chancerne:

7 Ricardo Mols er det svært for mig at sige noget om. I lørdags sad jeg bag hesten for første gang i hal­vandet år og kørte som bedst 1.30/500 meter, men selvfølgelig er det en tur jeg glæder mig meget til. Jeg har fulgt hesten i alle starter den har gjort for Flemming og det virker som en hest i rigtig god form, men jeg ved, at den har været lidt hidsig i de seneste starter. Det håber jeg ikke, at den er her. Om en hest, der står med de resultater, skal have vindertippet ved jeg ikke. I min verden er det måske mere en outsider, men jeg må give hesten et fornuftigt løb, se hvad der sker og så tage den derfra.

Baneprogrammet til løbene, der startes klokken 15.15 og har tilspil fra hele Norden og dele af Europa, kan downloades på dette link- klik her