Repay Merci nummer fire
Repay Merci med Knud Mønster besatte fjerdepladsen i Ulf Thoresens Grand International på Jarlsberg-banen søndag eftermiddag.

Ude i banen bliver Repay Merci med Knud Mønster nummer fire. Sauveur vinder foran Ringostarr Treb og Rod Stewart.
Repay Merci (Offshore Dream) med Knud Mønster sluttede godt af udvendigt i opløbet og nåede akkurat forbi længe førende Papagayo E med Ulf Ohlsson.
Undervejs sad Repay Merci i inderbanen i fjerde par indvendigt, men slap fint ud på opløbshjørnet og sluttede godt af.
Mere end fjerdepladsen kunne Repay Merci ikke nå – den placering var 65.000 kroner værd. Tiden 1.11.5.
Svenske Sauveur blev en imponerende vinder af løbet efter en rejse i dødens udvendigt på Papagayo E.
Papagayie E fik endda lov til at bestemme tempoet undervejs, men havde alligevel ikke noget at byde på i opløbet, hvor den kun med nød og næppe klarede femtepladsen i hus – det var franske Anna Mix med Pierre Vercruysse, der var meget tæt på også at komme forbi Papagayo E.
Sauveur (Echo) med Åke Lindblom sejrede sikkert i 1.11.2a/2100 m, mens Ringostar Trebb med Wim Paal speedede stærkt til andenpladsen i 1.11.3 kort foran Rod Stewart med Tom Erik Solberg, der undervejs havde siddet i ryg på Sauveur.
Løbets anden danske deltager, Rafolo med Lars Anvar Kolle sluttede uplaceret i 1.11.6.
Udover Papagayo E var det også en stor skuffelse for de partriotiske nordmænd, at BBS Sugarlight med Peter Untersteiner galoperede allerede i første sving og dermed var ude af løbet,
Knud Mønster, der startede i alt fire heste på Jarlsberg, kørte i alt 103.000 kroner ind.
Fjerdepladsen med Repay Merci gav mest . 65.000 korner, mens sejren med Listas Manboy var 30.000 kroner værd.
Rocky PH blev nummer fire i stayerløbet – præmie 8.000 kroner, mens Get On Uop blev diskvalificeret galop.
I stayerløbet leverede danskfødte Pingo Spring (Storstadsbusen) med Hans Chr. Holm en tapper indsats på en andenplads i 1.15.5/3100 m bag den sikre vinder, On Hold (Valley Victory) med Magnus Jacobsson, der vandt i 1.14.0/3160m.
Det var her Rocky PH blev nummer fire i 1.14.8/3160 m.
Jeppe Juel havde sendt Tripolini VP til Jarlsberg og med Eirik Høitomt i sulkyen blev den nummer fire i Anders Jahres Pokalløp i 1.11.9a/2100 m – præmie 25.000 kroner.
Her vandt Je T’Aime Expreess (Symphonic Hanover) med Peter Untersteiner i 1.11.7a/2100 m – præmie 200.000 kroner.