TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Repay Merci med ny kusk

af | 23. dec 2014 | Nyheder

Efter en løbspause siden den 17. november starter Repay Merci igen 1. Juledag på Vincennes, men til forskel fra de seks sidste starter i Frankrig, hvor det var Jean Michel Bazire, der sad i sulkyen, bliver det nu Anthony Barrier.

28-årige Anthony Barrier kører Repay Merco 1. Juledag på Vincennes.

28-årige Anthony Barrier kører Repay Merco 1. Juledag på Vincennes.

Repay Merci er til start i Prix Constant Hervieu over 2850 meter volte –  et Gruppe III-løb, der er doteret med 105.000 Euro og forbeholdt heste, der har tjent max 400.000 Euro.

Der er 25 meter tillæg ved 200.000 Euro, og det betyder, at Repay Merci skal starte fra distancen 2875

28-årige Anthony Barrier har vundet 54 sejre i år  i sulkyløb og 28 i monte og i alt 370 i sin karriere, der for alvor har fået fart efter han blev ansat hos træneren Jean Paul Marmion.

For Marmion  har han bl.a. vundet et af test-løbet til Prix d’Amerique med Triode de Felllerie, Prix du Bourbonnais 2013 og i år har haft haft stor succes med en anden hoppe, nemlig Talicia Bella, der bl.a. har vundet en afdeling af Tour Europenne for franske travere på Son Pardo-banen på Mallorca og efterfølgende var nummer tre i den næste afdeling i Hamburg.

Barrier er også en dygtig monte-rytter, der har vundet Prix de Cornulier på Olga du Biwetz.

Når Jean Paul Bazire har måttet afstå fra køreturen bag Repay Mercu, så skyldes det at han kører den egentrænede Vaux le Vicomte i samme løb.

Franck Nivard kunne have været næste valg, men han kører ogspå en egentrænet hest, Vulcan de Vandel.

Men helt ny bag Repay Merci er Barrier dog ikke. Han vandt nemlig med Repay Merci i juli måned på Enghien. Det var dens første start  fra Fabrice Souloys træning.

Stelton var formeldt til dette løb, men stod dårligt inde, og er ikke startmeldt.