TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Repay Merci ind i verdenseliten

af | Nyheder

Repay Merci med Knud Mønster travede sig ind i verdenseliten, da de lørdag eftermiddag blev nummer to i Årjängs Store Sprinterlopp bag Delicious med Ôrjan Kihlström, men foran Mosaique Face, BBS Sugarlight, Maven m.fl.

Tilliden var ikke særlig stor til Repay Merci, der her mødte et veletableret felt af toptravere, der for lidt mere end en måned siden dystede i Elitloppet.

Og selv om den gamle derbyvinder undervejs lå blandt de bagerste i feltet, så kunne Repay Merci med Knud Mønster igen spille en speed ud i opløbet der gjorde, at parret helt ude i banen kom strygende – hurtigst af alle.

Delicious (Cantab Hall) med Ôrjan Kihlström kunne parret ikke nå-  de sejrede i 1.10.0a/1640 m, men Repay Merci nåede akkurat forbi Mosaique Face med Lutfi Kolgjini i kampen om andenpladsen. En placering, der var 250.000 SEK værd.

Repay Merci forbedrede sin rekord til 1.10.1 – en forbedring på 0,7 sekunder.

Løbets favorit, BBS Sugarlight skuffede på femtepladsen i 1.10.4 . Royal Fighter sluttede lige uden form præmierækken i 1.10.5 og Maven galoperede med 600 meter tilbage og blev diskvalificeret.