TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Renoir overraskede

af | Nyheder

Selv om den danskfødte hoppe, Renoir havde været med fremme i sine tre seneste starter, kom det alligevel bag på de norske spillere at hun kunne vinde på Klosterskogen i aftes.

Renoir vinder til odds 29,60.

Renoir vinder til odds 29,60.

Renoir (Chipmate) havde været 4-2-3 i de seneste starter inden Klosterskogen, hvor hun stillede op med topkusken Tom Erik Solberg i sulkyen.

I totalisatoren var Renoir den mindst spillede hest, i feltet til 296:10,  men desuagtet var Renoir bedst og sejrede i 1.16.0/2100 m kort foran 9-oddseren Pantini med Lars Anvar Kolle.

Der var 16.000 kroner i førstepræmie.

Dermed har Renoir foreløbig tjent 57.500 kroner i denne sæson, og meget kunne tyde på at hun slår sin hidtidige rekordindtjening  for en sæson fra 2013, der var på 81.750 kroner.

I alt har Renoir, der er opdrættet af Casper Jensen, tjent 285.760 kroner i karrieren.