TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rene Kjær får eftergivet bøde og udelukkelse

af | Nyheder

I fredags blev Rene Kjær idømt en bøde på 3.200 kroner samt en udelukkelse på seks dage for sin drivning bag Alvin C G i 3. løb i Aalborg.

Rene Kjær

Den dom har Rene Kjær indbragt for DH Sports Ankeinstans, der nu har behandlet anken og frifundet Rene Kjær med følgende begrundelse:

Med baggrund i en helhedsvurdering af situationen, herunder hvor mange slag der bliver givet, hårdheden af disse, intervallerne imellem slagene og armens placering finder Ankeinstansen at Rene Kjær ikke overtræder Løbsbestemmelserne, specifikt nr. 3003 i ”Retningslinjer for straffe”. Rene Kjærs gebyr og udelukkelse (3. gangs forseelsen) bortfalder dermed.

Denne dom er afsagt med stemmerne 5-0. Ankeinstansens medlemmer var Jonny Staf (Svensk Travsport), Kim Kabling (Landsdommer), John Friis (DTC’s repræsentant) og Uwe Bredahl (DH Sport).

Du kan se det pågældende løb på dette link – klik her

NB: Rene Kjær har fået dispensation til at få sin udelukkelse fra d. 5/4-2024 i Aalborg behandlet af ankeinstansen, da sagen har principiel karakter for dommernes fortolkning af det nye animeringsreglement, som trådte i kraft 1. januar 2024.