TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Reklametrommerne er kørt i stilling

af | Nyheder

Den franske træner Romain Derieux er klar til at markedsføre sin Elitloppvinder Dijon som avlshingst.

Dijon med Romain Derieux. Foto Kanal 75

Elitloppvinderen 2019, franske Dijon (Ganymede) 1.08.9 – 1.059.638 Euro har afsluttet karrieren – den har faktisk ikke startet siden marts måned 2020 – og nu gælder det for alvor avlen.

Og hvad bedre reklame kan en avlshingst få, end når dens afkom viser sig tidligt klar til løb!

Romain Derieux, der er medejer af Dijon, og også trænede og kørte den i løb, fik fredag den 7. maj ikke færre end syv 2-årige Dijon-afkom godkendt til løb på Grosbois.

Hurtigst var Jack Reacher  (morfar Goetmals Wood)med 1.17.3/2000 m – næsthurtigst John Wick (morfar Singalo) med 1.18.1 .- og disse to Dijon-sønner var dagens to hurtigste 2-åringer.

I Frankrig er Dijon en hingst i den billige ende med en takst på 500 + 4.000 Euro.

Godkendelseskravet i Frankrig for 2-åringer er 1.21/2000 m volte.

I alt var 31 2-åringer i prøveløb på Grosbois – 25 blev godkendt.