Fredag middag startede jeg turen til Lexington, Kentucky, hvor der i denne og i næste uge afvikles nogle af de bedste travløb i USA og i næste uge en af de største auktioner over åringer. I lighed med i fjor vil jeg hver dag berette om mine oplevelser i et rejsebrev samtidig med at løb og auktioner behandles i særskilte historier. Håber du har lyst til at følge med!

Oprindeligt var rejseplanen, at jeg skulle ankomme til Lexington omkring klokken 22.30 lokal tid.

Samme som i fjor.

Men for nogle uger siden meddelte SAS så, at den maskine ud af Chicago var aflyst, og i stedet var jeg om booket til et maskine, der ville ankomme klokken 00.35 – altså to timer senere.

Det ville så give noget ventetid i den kæmpestore O’Hare Lufthavn, men ikke mere end det kunne klares.

Det tager jo tid at komme igennem Immigration – også selv om amerikanerne nu har fået automatiseret en del af processen.

Jeg kom nu rimeligt hurtigt igennem ved at følge et ungt par med en barn, som blev lukket ud af køen.

Vi var to ældre herre, der fulgte med i slipstrømmen!

Ja, så hurtigt kom jeg igennem, at jeg faktisk måtte stå og vente på min kuffert – og at det ikke sker ret tit vil jer, der har rejst ind i USA ,sikkert vide.

Nu skulle jeg jo have tage kufferten – bringe den gennem tolden, hvor der bare står en betjent og snupper den toldseddel man har udfyldt i flyet (gad vide om der nogensinde er nogen, der læser dem?) og så have placeret kufferten på et nyt bagagebånd, og så ville den finde vej til Lexington.

Men det gjorde jeg ikke!

For imens vi hang i luften over Grønland, kom der mails fra såvel SAS som American Airline om at mit fly fredag aften var annulleret og at jeg ville få nærmere besked.

Lidt senere kom der en mail om, at jeg var ombooket til et fly lørdag morgen klokken 08.50, der vil være fremme i Lexington klokken 11.11 (Der er en times tidsforskel – flyturen er såmænd ikke så lang).

Nå – i gang med at afbestille hotel i Lexington.

Gunner Christiansen havde ganske vist tilbudt at ville hente mig Lexington, men jeg syntes ikke jeg kunne være det bekendt ud fra det tidspunkt jeg ville lande på om natten – og hvad hvis vi var forsinkede.

Derfor havde jeg bestilt et hotel for fredag nat,

Hotel afbestilt – og hvad der så skulle ske i Chicago håbede jeg på at få løst ved ankomsten.

Det var praktisk at det var internet ombord på SAS- SK 943, om end det ikke er verdens hurtigste

Efter ankomst var jeg på vej med kufferten og lige inden man kommer ud, er der en serviceskranke. Der står en dame, og viser folk tilrette  og viser hvilken kø man kan stille sig op i – og jeg fortæller  hende mit problem.

Sir, you have two options. Either wait here or go to Terminal 1, where they have a lot of manpower, sagde hun og tilføjede at den sidste mulighed nok var den bedste,

Afsted med en overfyldt terminalbus til terminal 1 – og O’Hare-lufthavnen er stor – kæmpe stor .

Det tog over 15 minutter for at køre rundt fra Terminal 5 til Terminal 1.

Og da jeg kom frem her var der ingen hjælp at hente!

Blev henvist til American Airlines (som jeg skulle flyve videre med) der er i Terminal 3!

Men det orkede jeg ikke.

Fik bestilt et hotel på mobilen – gik ud for at lede efter en shutlebus – dem var der så ikke mange af, så det endte med en Taxa.

Normalt ligger lufthavnshoteller tæt på lufthavnen – det gjorde det her så ikke, men jeg reddede aftenen for chaufføren, der siden klokken 9 om morgenen kun havde haft en enkelt tur fra lufthavnen til 10 dollars.

Nu – klokken 19.30 . fik han en tur til 75 dollars – hans dag var nu bedre!

Blev indkvarteret på hotellet – gik siden i baren og bestilte naturligvis en amerikansk steak.

Medium, please!

Den var well done – så ud med den.

Fik en ny – perfekt stegt, men uden ret meget smag.

Er de begyndt at eksportere dansk oksekød til USA?

Tidsforskellen har drillet i nat – allerede ved midnat var jeg frisk til at stå op – efter tre timers søvn.

Nu er klokken lokal tid 06.00 – dvs. klokken 13 dansk tid – og om lidt går turen til lufthavnen – og forhåbentlig Lexington.

Stay tuned!