Det lille ord pas kan betyde flere ting, men en af betydningerne er et rejsepas.

-Never leave home with out it, som de siger herovre I Guds Eget Land.

Nu har de fleste amerikanerne nu nok intet Rejsepas, for de kommer ikke ud af landet, men et Pas eller et billed ID udstedt af en myndighed, skal man have på sig.

Når man som dansker færdes i udlandet, er det vigtigt at have sit Rejsepas på sig.

Ikke blot fordi det er et identifikationsmiddel, hvis man skulle komme ud for et uheld, men også for at kunne bruges som identifikation i nogle situationer.

Jeg har f.eks. været ude for at skulle dokumentere, at jeg var over 21 år for at kunne købe en øl på en restauration på Hawaii – i en alder af 65 år!!

Vil man også ind på et Casino i Staten New York, så skal man også kunne fremvise sit rejsepas.

Det fandt flere af danskergruppen ud af torsdag aften på Yonkers Raceway.

Det var muligt at overvære løbene uden for, men da besøget kan sammenlignes med hvad der var på en træningsdag på Lunden i begyndelsen af 80-erne, var der ingen boder uden for, der solgte små forfriskninger.

Ville man have det – eller ville man se løbene fra den store glastribune – så skulle man ind i Casinoet.

Og så skulle man have et pas.

Og der var ingen Kære Mor – ingen undtagelser.

Syv af vi ni, der var på Yonkers havde ikke taget Rejsepasset med.

Men sådan en ”bagatel” lod Henrik Lund sig ikke standse af.

Han fik forklaret en dame i totalisatoren om situationen.

Den forstod hun heldigvis, og efter en telefonopringning til højere magter, så kunne de formastelige, der driver rundt i USA uden Rejsepas – samt Jan Bach og undertegnede – få adgang til Casinoet.

Det er det største Casino i New York – over 5.000 maskiner er i gang – de var ikke fuldt besatte, men der var mange.

Oppe på 4. sal var der spil på heste, og der var vel en 40-50 personer, der spillede til løbene på Yonkers samt andre amerikanske baner.

Den store glasoverdækkede tribune var mennesketom – udover os, der så et par løb.

I øvrigt havde Yonkers en smart måde at håndtere programsalget på.

Det foregik ved en printer, hvor man via en skærm menu bestilte program til de baner, der var mulighed at spille til.

Et program til Yonkers kostede 2 dollars og var en princippet blot en fotokopi, som maskinen spyttede ud.

Eneste minus var, at siderne ikke var heftede.

Kort sagt – et løbsbladssystem.

Sulten meldte sig, så vi tog rulletrapperne ned fra fjerde sal og passerede undervejs etager, der så ret lukkede ud.

Men der var så sandelig åbent i stueetagen med de 5.000 maskiner, der plingede hele tiden.

I enden på Casinoet er et Food Court og her kunne købes forskellige retter som kyllingevinger, hot eller not, pizza, kylling eller rejer i karry, som jeg røg på.

Efter man havde valgt og fået sin mad, skulle man betale ved en udgang, og derefter var det høflig selvbetjening med hensyn til bestik, evt. ketchup – bestik – plastic naturligvis – tog man i en lille automat. Smart.

Vi kunne sidde uden for og spise i et lille indhegnet område, hvor der yderligere var en indhegning til rygere!

I 5. løb skulle Epos Østervang starte, og den ville vi gerne opleve i det fri.

Udsynet fra den lille indhegnede terrasse var stærkt begrænset.

Vi gik ned gennem Casinoet – det har mindst været 200 meter langt!

Og der blevet spillet af folk i alle aldre – dog ikke under 21, for er man det, så kan man heller ikke komme ind!

Epos Østervang leverede en fin indsats og blev nummer to, så der var nogen der fik tilskud til maden!

Mens turen til Yonkers ved 18-tiden, lokal tid – havde taget over 1 time, hvor vi havde lejlighed til at opleve hvor hårdt, ja nærmest brutalt der køres i trafikken.

Det er Mig Selv først!

Hjem ved 21-tiden gik det meget lettere – ingen kø og under 30 minutter til hotellet.

Turen til Yonkers var afslutningen på en dag, hvor travsportsinteressen blev plejet ved besøg på træningscentret Magical Acres, hvor bl.a. Per Engblom blev besøgt.

Det er Engblom, som Kasper Foget arbejdede hos, og har hestene Epos Østervang og Global Receiver sammen med.

Engblom tog sig tid til bat vise os de to danske heste Epos Østervang og C Nu Again, men danskejede Draco missede vi.

Derefter til Sarah og Åke Svanstedt på Legend Farm – et utroligt stort sted, der er smukt beliggende, omkranset af træer.

Mange små stalde, folde lige uden for. En træningsbane på 3 kilometer, der går udvendigt for hele området, en lige ud bane og en rund bane.

Imponerende – og særdeles pittoresk.

Sarah Svanstedt fortalte om træning, vi fik præsenteret Bond, der har Lars Berg som medejer, og som lørdag skal starte i Hambletonian Oaks, samt den 2-årige Southwind Metric, der fredag aften starter på The Meadowlands med Sarah Svanstedt i sulkyen – den ejes af hesteejere hos Bo Westergaard.

Også Åke Svanstedt fik gruppen hilst på.

Tanken i vores bil var helt nede i Reserve-feltet – så efter besøget hos Svanstedt skulle der findes en benzintank.

Det klarede google selvfølgelig, og prisen 3.63 for en gallon (3,78 liter) var 80 cent billigere, end da vi tidligere på ugen tankede i Goshen.

Det er en forskel på lidt mere end 1 krone pr. liter!

Fredag går turen nordpå til Lindy Farms i Connecticut, hvor vi skal møde Rene Sejthen!