Til Brunch hos Åke Svanstedt. Hvor ligger egentlig Brittany Farms – og hvor er Knud Erik Ravns lime-grønne kuffert blevet af?

Søndag i Lexington.

Ingen væddeløb på The Red Mile – det er der faktisk først igen på fredag.

Auktionen på Fasig Tipton starter mandag, og de åringer, der kunne være interessante for en dansk pengepung, er stort set alle blevet gennemgået – nogle mangler endnu.

Efter lørdagens middag i Downtown Lexington startede søndagen stille og roligt.

Da jeg kommer ned til morgenmad, sidder Flemming Jensen alene – de andre sover endnu.

Vi har da også først aftalt at vi skal mødes og køre klokken 10.45, idet vi er inviteret hos Åke Svanstedt på Our Native Farm.

I modsætning til forleden viser GPS’en os nu en anden og tilsyneladende mere lige vej – forleden gik det gennem et villakvarter – nu er det mere lige veje, og vi kommer til en flot rundkørsel, hvor der står en stor statue af legendariske Secretariat.

Vi ankommer til Our Native Farm og den første vi møder er den hollandske træner Paul Hagoort.

Sarah Svanstedt tager i mod – Åke kommer også – og der er anrettet et pænt stort ta’ selv-bord midt på staldgangen.

Mens vi går i gang med herlighederne, kommer Roger Walmann og Lennart Aagren, SRF Stable.

Og så bliver der ellers opfrisket gamle minder mellem Walmann og Gunner Christiansen.

Det var nemlig Gunner Christiansen, der i sin tid solgte Habib til Roger Walmann – og Habib vandt jo bl.a. The International Trot på Roosevelt i New York.

At det er en hest, der fortsat betyder meget for Walmann er tydeligt.

-Han taler om Habib hele tiden – selv om han har vundet Derby og Elitlopp – så er Habib, det største for porten

-Jeg kan takke Walther Kaiser-Hansen for at jeg købte Habib. Jeg havde nemlig også fået tilbud en hoppe efter Fine Shot, men Walther havde sagt til mig, at jeg aldrig måtte købe en Fine Shot-hoppe, så det lod jeg være med, fortæller Roger Walmann.

Dengang i firserne skulle en dansk 2-åring været godkendt i 1.23,0 eller bedre for at være importberettiget til Norge.

-Og der var mange, der lige sneg sig under 1.23 i december måned, griner Gunner Christiansen.

Vi socialiserer videre, men synes også vi skal videre og vi enes om at køre til Brittany Farms, der i mange år har været en af USA’s største og mest succesrige opdrættere, men som nu er i gang med at drosle ned, og når ejeren, 84-årige George Segal dør er det slut med Brittany Farms.

GPS’n sættes på Brittany Farm og vi kører afsted – forbi Keeneland banen og imponeres endnu en gang over hvor flot altid står.

Lige før vi skal dreje, ligger der på højre hånd et stort slot – The Kentucky Castle.

Det har været lukket i mange år, men er nu åbnet som hotel og restauration – og vi kører derop for at se det lidt tættere på.

Du kan læse mere om slottet på dette link – klik her

Men det var Brittany Farms, vi skulle til.

GPS’n sagde til venstre – Gunner sagde: Det er fejl – vi skal til højre.

Og da han er chauffør, så blev det det sådan.

Vi kører over en jernbaneoverskæring og lidt længere fremme er der et lille skilt, på et stakit – Brittany Farms.

-Men det er ikke der – det er ikke den indgang, siger Gunner – og kører videre.

Men der kommer ikke nogen anden indgang til Brittany Farms.

Der er godt nok en indkørsel, der ligner det Gunner, mener at kunne huske, men der står et andet navn på – og så er porten låst!

Vi kører videre – uden at finde Brittany Farms.

Til gengæld bliver vi opmærksom på en stor træningsbane med egen startboks, store folde – og farme mærket Winstar på begge sider af vejen.

Winstar blev etableret i 2000 og var da en farm på 450 acres – i dag har man 2.500 acres og har næsten 700 heste opstaldet.

Fik jeg nævnt., at det var galopheste, men gjorde i.

Farmen har ikke færre end 16 hingste opstaldet og i alle prisklasser.

Den dyreste koster 90.000 dollars – Speightstown – og den billigste til 5.000 dollars, Turist

Vejen snor sig igennem et landskab, hvor der er folde på begge sider – og skilte med Winstar.

En ting vi bemærker, er at indhegningen til foldene er dobbelte – der er et par meter mellem indvendig og udvendig indhegning – en sikkerhed, hvis en hest skulle bryde igennem den indvendige indhegning.

Men hvad med Brittany Farms?

Nu er der pludselig 25 minutters kørsel dertil

Gunner har overgivet sig – om end nødtvunget.

Kursen sættes mod GPS’n Brittany Farms.

Undervejs kommer vi forbi nogle enorme fabrikshaller – ja, flere gange, og byen Woodford med flot politistation og domhus.

Videre ud på landet – og hov! – Her skulle vi have været til højre!

Nu nærmer vi os.

-Jeg kan altså ikke kende det, siger Gunner.

Men nu er vi ved den indkørsel GPS’en siger skal være Brittany Farms – så vi kører ind.

-Men der skal være et gammelt slave-hus – kan I se det, spørger Gunner.

Men det kan vi ikke!

Og vi finder det ikke og da der heller ikke er megen aktivitet, vender vi kareten og kører tilbage mod Lexington.

-Vi skal finde den der Apple-forretning – jeg skal have en Ipad, siger Bo Westergaard.

GPS’en fortæller at der kun findes en Apple-forretning i Lexington, og kursen sættes mod den.

Knud Erik Ravn skal også have kørt noget mere tøj, for endnu er hans lime-grønne kuffert ikke dukket op.

-Og nu tror jeg ikke på, at jeg nogensinde får den at se igen, siger Ravnen.

I Fayette Mall – stort butikscenter – finder vi ingen Apple, det viser sig det ligger i et andet butikscenter – ikke langt fra.

Så ind i bilen – efter at have fået indfanget Knud Erik Ravn – og over til Apple.

-Vi skal stå i kø i en halv time for at få lov til at betale – det gider jeg ikke og priserne er de samme som i Danmark, siger Bo Westergaard – så tilbage til hotellet.

Søndag aften skal vi spise på en sportsbar, får jeg at vide – og den ligger i gå afstand.

Men hvor var det lige den nu lå, Bo W.?

Efter lidt søgen findes den – Buffalo Wings, tror jeg den hedder – og inden Flemming og jeg er kommet ind, Har de andre sørget for et bord.

En servitrice kommer og vil modtage vores ordre, men gør opmærksom på, at der er meget travlt i køkkenet og at det vil tage op til 45 minutter før vi ville få mad.

Men ok – kom med noget at drikke først!

Lidt efter kommer hun tilbage og fortæller os, at hun ikke må servere for os!

Vi er sprunget en kø over og har sat os på pladser, der er reserveret til andre.

Så enten er det om bag i køen og stå og vente – eller prøve at finde et andet sted.

Det blev et andet sted, hvor vi kunne sidde i ro og mag uden for på en overdækket terrasse.

De andre fik chicken wings – jeg holdt mig til en amerikansk burger!

Vi startede faktisk med en appetizer – indbagte champignons – der skulle spises med fingrene.

Holdt da op, hvor de var varme!

Mandag starter auktionerne og der ventes meget højre priser trods den økonomiske situation, hvor aktiemarkedet jo er meget negativt for øjeblikket.

Men de store præmier i sire stakes-løbene i staterne Kentucky, Indiana, Ohio, Pennsylvania, New York og New Jersey er så attraktive, at de vil holde priserne på åringer oppe.

Mandag er også dage, hvor vi alle skal gennemgå en meget interessant og behagelig behandling.

Men hvad det er afsløres i næste rejsebrev!