Til løb på The Red Mile og visit hos Rene Sejthen i hans mobile home.

Jyderne var tidligt oppe lørdag morgen – det var jeg sådan set også, men jeg sad og skrev, da de ringede og spurgte om jeg skulle med ud på auktionen.

Det tilbud lod jeg gå fra mig og fortsatte skriverierne – og tilpasningen af fotos, der tager lidt ekstra tid idet internetforbindelsen på hotellet ikke er særlig pålidelig.

Og det uanset hvor mange, der måtte være på ad gangen.

Så at surfe og hente fotos fra mobilen til PC tager ekstra tid.

Nå – efter dette hjertesuk – vi skal videre.

Jeg havde besluttet mig for at prøve at spise morgenmad på en nærliggende restaurant – The Kitchen.

Det er et sted hvor mange unge kommer – Lexington er en universitetsby.

Restauranten var lidt spøjst indrettet og har kun åbnet til morgenmad og lunch.

Jeg bestilte en morgenmad, der skulle bestå af scrambled eggs (røræg) Turkey Sausage (hvad jeg troede hvad nogle pølser lavet af kalkunkød), toast og hjemmelavet jordbærmarmelade. Dertil en kop kaffe.

Jeg synes godt nok det var lidt dyrt til 24,50 dollars – og det var da også forkert, for den hurtige servitrice havde også bestilt en strawberry salat – en jordbær salat til mig.

Op til disken – og fik gjort opmærksom på fejlen – ny regning på 15,50 dollars (117 kroner) – noget dyrere end for tre år siden, da jeg sidst var i Lexington.

Gutterne vendte tilbage fra auktionen og efter lidt brainstorming på værelse 209 gik turen over til The Red Mile, der ligger bekvemt i gå afstand.

Der var ikke så mange mennesker som der var fredag, men til gengæld var vejret skønt og vi fik vores snart vante pladser ved ringside.

Topsport i løbet af eftermiddagen og undervejs kom flere og hilste på.

Mens Kasper Foget denne lørdag var i Ohio for at starte heste, var Rene Sejthen sammen med os – og han fik bl.a. besøg af Marie Ortolan Bar, der er nær forbundet med Jean Pierre Dubois.

Marie er fransk og taler engelsk med den charmerende franske accent – og så er hun selv meget charmerende.

Jeg har mødt Marie tilbage i 2016 i Florida – og det var hun meget ked af ikke at kunne huske!

Hun træner to heste, hvoraf Quatro de Julio (Trixton) er den mest kendte og som vi skal se i næste uges Allerage Farm Stake på The Red Mile.

Jean Pierre Dubois har nyligt købt endnu en farm i Paris nær Lexington.

-I er velkomne til at komme og se den – Rene har adressen, men I må ikke tage nogen franskmænd med, sagde franske Marie Ortolan Bar meget bestemt!

Norske Thomas Svensen, der arbejder hos træneren Lucas Wallin, kom også forbi. Udover sit job som andentræner er Thomas Svensen også manden, der har købt adskillelige heste i Skandinavien i år og bragt dem til USA. Bl.a. Pine Chip-hopper er ifølge Thomas Svensen meget eftertragtede, ligesom der i Skandinavien er/var hopper med afstamninger, der så at sige er blevet bedre efter de var købt i USA,

Efter løbene skulle vi se Rene Sejthens mobile home. På vej derover gik turen gennem staldene og her mødte vi Jimmy Takter, der akkurat som Svanstedt blev glædeligt overrasket over at se Flemming Jensen.

-Jeg har en gang haft hest i træning for Jimmy, der vandt Harald Lunds Mindeløb, fortalte Flemming Jensen da vi gik videre, og efter lidt research fandt vi ud af at hesten hed High Bridge.

Vi kom over til Sejthen, og foran det imponerende vogntøj sad Kirketerp og så ud til at befinde sig godt.

Siderne Sejthens mobile home kan slås ud og der er fint køkken, TV-stue, soveværelse og bad og toilet.

I tre måneder har Rene Sejthen haft fast stade i Lexington – snart går turen til Lindy Farms i Connecticut i en månedstid, inden Sejthen flyttet teltpælene til Florida.

Vejen tilbage til hotellet blev en ekstra udfordring, idet vi blev mødt af et højt hvidt hegn og ingen udgang.

Om aftenen spiste vi på en restaurant, der er lidt atypisk af en amerikansk restaurant at være.

Le Deauville er navnet og den var meget fransk inspireret – hvad Bo Westergaard og jeg udnyttede og fik snegle – badet i en hvidløgsdressing.

Uhmm.