TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rejsebrev fra Kentucky – 15

af | Nyheder

Farvel til Lexington – goddag til Toledo.

Mandag påbegyndte vi hjemrejsen til Danmark.

Af en eller anden grund kunne vi ikke – da rejsen blev anlagt – købe billetter med SAS mandag aften fra Chicago, så derfor bliver hjemkomsten først onsdag.

Mandag skulle så bruges til at besøge en farm eller to med avlshingste undervejs til Chicago.

Men først skulle der tjekkes ud fra hotellet -. Det er i sig selv normalt ikke noget der volder de store problemer, men i vores tilfælde – og her taler jeg for hele gruppen – er der gået totalt regnskabskaos i hotellets regnskab.

Nogen er blevet trukket for regningens beløb flere gange – jeg selv er trukket to gange, men med forskellige beløb.

Forhåbentlig bliver der bragt orden på det.

Hjemturen startede med et besøg i Fayette Mall, fordi Ravn lige skulle have en sikkerhedsalarm ud af et par bukser.

Det er så anden gang han har lavet det stunt med at forvirre personalet så meget, at de glemmer at tage alarmen ud.

På den anden side er det mærkeligt, at butikkens alarmsystem ikke virker, når Ravn går ud ad døren med sine indkøb, hvor alarmen sidder i!

Fra Fayette Mall til Wahlgren for at købe flaskevand til den lange køretur – og Ravn skulle så lige have nogle allergipiller, som det tog ret lang tid at få fat i.

Og så afsted.

Mod nord af I75 – store marker og ind i mellem ret fladt landskab.

Vi kom igennem Cincinnati og havde kursen sat mod Hickory Lane Farm i Ohio, der annoncerer med at have hingste som What the Hill, Uncle Peter og In Range opstaldet.

Vi har søgt at få kontakt med farmen via mail, men uden resultat og først en time før vi ankommer lykkes det at få kontakt på mobilen.

-I er velkomne, men vi har kun Uncle Peter hjemme, lød svaret.

Det var selvfølgelig lidt af en streg i regningen, men vi ville nu alligevel lægge vejen forbi, når vi nu var på de kanter.

Fra motorvejen kom vi gennem et typisk amerikansk forstadskvarter – dvs. pæne boliger med store græsplæner foran husene – og ikke indrammet med hække eller rækværk, som vi gør det i Danmark.

Og lige uden for bygrænsen lå Hickory Lane Farm, der var en pæn hvid ejendom. Der var skiltning til såvel kontor so privat, så vi tog mod kontoret.

Det viste sig at ligge lige ved hingstestalden.

Døren var åben ind til kontoret, men der var ikke et øje at se eller høre – så vi måtte ringe igen.

Snart kom en ung pige, der kunne fortælle at What The Hill var i Australien, men ville snart komme tilbage efter at have bedækket der, mens In Range (Bar Hopping-søn) var i New Jersey for at blive tappet for sæd

Tilbage var Uncle Peter, der i flere år har været den førende avlshingst i Ohio.

Uncle Peter (Cantab Hall) havde en fin løbskarriere hos Jimmy Takter og vandt over 1 million dollars. Han gik i avlen i 2015, hvor han var fuldtegnet med 140 hopper.

I år har han bedækket 75.

Hans bedste afkom er It’s Academic, der netop har rundet millionen i indtjening, og som på lørdag skal starte i The International Trot på Yonkers.

Uncle Peter står til 5.000 dollars.

Uncle Peter virkede ikke som en hingst man skulle gå ind til, så vi så ham blot i boksen.

Og så gik det ellers videre mod den næste større by, der skulle vise sig at hedde Toledo.

Jeg har altid gerne ville besøge Toledo– men byen af samme navn i Spanien, som den amerikanske Toledo nok er opkaldt efter.

Der bor omkring 300.000 i Toledo, der er kendt som ”glasbyen” og for at huse fabrikken, der laver bilmærket Jeep.

Vi havde kig på et hotel, men da vi kom derud, kunne vi se, at det lå for langt fra bymidten, som vi gerne ville opleve om aftenen.

Så vi fandt et nyt hotel og tættere ved centrum – Towne Plaza.

Freddy og Gunner ville afslutte USA-turen med en stor bøf, og i første omgang faldt talen på parrets yndlings-bøfkæde, Longhorn.

Men den restaurant lå ikke i centrum.

Jeg fandt så en anden restaurant i centrum, der var en steak-restaurant, og som havde åbent.

Vi kørte derhen, men den så meget dyr ud – og til gengæld havde vi set at på den anden side af den flod, der går gennem Toledo, lå der en række restaurationer, og det så meget hyggeligt ud.

Toledo by night

Vi kørte over en af de fire broer, der er over floden i centrum, og over til The Docks.

Det var nu ikke fordi, der var meget gang i den – det var mere at lysene var tændt.

Med The Real Seafood Company havde åben, og den så meget hyggelig ud.

Og det var den også.

Og de serverede også steaks, så Freddy og Gunner kunne få deres hhv. NY Sirloin og Ribeye-steaks.

Ravnen tog Sea Bass og jeg snuppede en gang Alfredo Pasta med seafood.

Vi startede dog med at dele en gang crabcakes og så som ”sides” til hovedretten kunne man vælge en gang New England Cream Chowder – i øvrigt en af mine favoritter.

Efter middagen tilbage til hotellet, men vi gjorde holdt på vejen ved en Liquorstore, som er det eneste sted, der sælges spiritus.

Det virkede lidt skummelt og usselt, men vi fandt en flaske eller to god vin – viste legitimation for at kunne købe – det skulle alle uanset alder – og så tilbage til hotellet, for at afslutte aftenen på mit værelse med en snak om dagens oplevelser.

Og så var det vi opdagede, at der ikke var skruelåg, men korkprop på vinene!