TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rejsebrev: Det er ikk’ kedeligt

af | Nyheder

Ingen dage ligner hinanden her i Lexington,

Welcome Hall

Som jeg tidligere har omtalt, er vi syv travsportsinteresserede, der er sammen i Lexington, og har lejet et gammel hovedhus på en farm – Welcome Hall.

Træneren har dog døbt det om til ”Termitboet” – for udover os bor også et rimeligt stort antal edderkopper.

Store sorte edderkopper, der piler henover gulvet.

Har man en Araknofobi – altså en fobi over for edderkopper – så er det ikke sjovt at have dette småkravl til at pile rundt på alle tider af døgnet.

Selv har jeg ingen problemer med edderkopperne – derimod er jeg lidt irriteret over pingvinerne i mit værelset! (Der er sk… godt!)

I dag har vi været til væddeløb på The Red Mile.

Også i dag var det utroligt varmt for årstiden – 36 grader (i skyggen) – og det er nok også årsag til de hurtige tider vi har set i Grand Circuit-meetinget.

Fredag skulle det dog blive køligere, lørdag ligeså, men til søndag siger vejrudsigten desværre regn!

Generelt er man i Lexington slet ikke ked af at det bliver regn, for regn har man sukket efter i mere end en måned.

Men kunne det dog ikke have ventet med at regne til på mandag!

Vi er ikke de eneste danskere, der er på plads i Lexington.

Sarah Bäckman, Jeppe Juel og Bo Westergaard.

Sarah Bäckman og Jeppe Juel kom i sidste uge, og fredag havde Jeppe lejlighed til at køre La Grange A i en Qualifier på The Red Mile.

La Grange A trænes af Paul Kelley, hvor Rene Sejthen arbejder, og Jeppe har flittigt deltaget i træningen under sit ophold.

Jeppe Juel og Gunner Christiansen lægger “skumle” planer

Jeppe Juel har også været på udkig efter en løbshest – flere er tjekket – de fleste fundet for lette, men hvem ved?

Måske har Jeppe Juel fundet en spændende USA-traver.

Vi mødte Kasper Foget, der arbejder hos svenske Per Engblom og trives med sit arbejde, der fører ham rundt i Nordamerika.

Efter Lexington-meetinget går turen tilbage til New Jersey, men senere i oktober skal Kasper Foget til Canada, hvor årets Breeders Crown køres.

Jeppe Juel og Kasper Foget

Hver dag har vi været forbi auktionen, men i dag sprang vi over.

Mens jeg sidder og skriver kører auktionen dog på TV, så vi følger skam godt med.

Endnu er der ingen danske, der har købt, men lige pludselig sker det – måske?

USA er jo kendt for sine steakrestauranter og blandt vi danske er Malones legendarisk.

Malones har tre restaurationer – vi besøgte den i bydelen Hamburg – der var vi også i fjor.

Malones signaturret er en 16 Ounce Ribeye af USDA-kød – fås få omkring 50 dollars, men så følger der også en stor portion salat og f.eks. en bagt kartoffel med.

Ribeye steak på Malones

I dag var vi tre, der ikke syntes at kødet havde den kvalitet, som det burde.

Det synes jeg efterhånden er mere reglen end undtagelsen, men jeg bliver dog ikke vegetar af den grund!

Og bagefter skulle de gæve folk i byen.

Jeg, der var chauffør og blot havde nippet lidt til et glas rødvin, fik til opgave at køre de fleste af deltagerne til en Club, hvor damer uden ret meget tøj optræder.

Et par af gutterne gik ind for at tjekke om det var også var værd for de øvrige interesserede at betale entré, men nej!

-Der er en sumobryder der står og slanger sig rundt om en stang – lad os komme videre, sagde træneren.

Og videre til en anden Club – her var der masser af biler på parkeringspladsen.

Men det viste sig, at indenfor var der kun ” tre ludere og en lommetyv” – så videre.

-Nu kører jeg hjem, meddelte jeg.

-Men kan vi ikke lige køre forbi auktionen, foreslog entertaineren.

Det blev nedstemt med overvældende flertal.

Og så kørte vi hjem!

En enkelt af os havde højlydte problemer med maven, hvad der både kunne høres og lugtes.

Tror det var godt. at vi kørte hjem!

Hjem kom vi og kunne sidde og se de sidste af torsdagens numre på auktionen gå gennem ringen.

Og nu er de fleste af kortglade nordjyder i gang med en af deres fritidssysler – kortspil!

Mens entertaineren sidder og tjekker auktionsresultater og jeg skriver.

Stay tuned!