TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Redéns nye USA-stjerne

af | Nyheder

Efter nogle år, hvor der var langt mellem snapsene blandt de travere, der blev importeret fra USA til Europa, står de nu nærmest i kø for at levere den ene toppræstation efter den anden. I aftes vandt 4-årige Daley Lovin med Daniel Reden Norrlands Grand Prix sikkert i fornemme 1.11.6a/2140 m – en tangering af den svenske rekord for 4-årige udenlandskfødte heste, der er sat af Elitloppsvinderen Magic Tonight.

Daylin Loven med Daniel Redën. Arkiv Kanal 75

Daylin Loven med Daniel Redën. Arkiv Kanal 75

I USA var Daley Lovin en blandt mange i årgang 2011.

Den tjente især sine penge i de veldoterede sire stakes i staten New York, og da den kom på Harrisburg-auktionen i fjor kunne Daniel Redén købe den til sin arbejdsgiver, Stall Zet for 40.000 dollars – omkring en kvart million kroner.

I dag er Daley Lovins værdi mangedoblet.

Det var 9. gang i år Daley Lovin startede, og den leverede sin hidtil bedste præstation på svensk jord ved at vinde sikkert i 1.11.6a72140 m.

På andenpladsen fulgte Digital Collection med Jan Norberg fra vinderryggeni 1.12.1, mens Global Revenge med Ôrjan Kihlström besatte tredjepladsen i 1.12.9.

Der var 250.000 SEK i førstepræmie.

– Jeg er lidt overrasket over den måde, han vandt på i dag. Og så tiden 1.11.6, det havde jeg ikke troet, sagde Daniel Redën efter sejren.

I USA startede Daley Lovin i alt 26 gange som 2 og 3-års. Den vandt 8 sejre, to anden og 7 tredjeplaser og tjente i alt 214.548 dollars. Den har vinderrekord som 3-åring på 1.10.7.

Daley Lovin er efter Conway Hall og ud af Dream Vacation-hoppen, Dreamsrmadeofthis og er hendes klart bedste afkom blandt fem, der alle har startet.