TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Red Rose glimrede igen

af | Nyheder

Selv om løbsafviklingen vel ikke ligefrem passede hende blev det til en overlegen sejr for Panamera Racings Red Rose America (Varenne)  på Solvalla.

Red Rose America ved sin sidste sejr - Foto: Kanal75.se

Red Rose America ved sin forrige sejr for ôrjan Kihlström – Foto: Kanal75.se

I et lærlingeløb fik Mads Hviid Nielsen chancen bag den Jeanette Hansen-trænede hoppe, der gik ud fra 40 meters tillæg og i første sving chancede Mads Hviid indvendig og kom godt fremad på den konto.

Han måtte dog hele turen med tilbage og midtvejs var han sidst og kastede omgående sin fine hoppe til angreb.

Foran havde Qatrine Gel overtaget føringen og selv om Red Rose America gik en fin langside lignede det, at der ville blive for langt frem.

Hun er dog i hysterisk form for tiden og ned mod mål var der ingen tvivl om, at Red Rose America ikke ville kunne stoppes og i god tid inden mål kom sejrsgestus fra Mads Hviid.

Den efterhånden 7-årige Varenne-datter kunne herefter tage sin anden sejr i træk og gjorde det på flotte 12,7/2180 volte efter afsluttende 09,7/800. Ny svensk rekord.

Med sejrspræmiens 200.000 SEK krøb hoppen op over 4 mill. SEK totalt ved hendes 19. sejr i 46 forsøg.

Moderen Armbro Voice har udover Red Rose America også lagt Sylvester America (Varenne) med 1,3 mill. SEK på præmiekontoen og hjemme i Tappernøje går en 1-årig helbroder til de to nævnte også og nyder livet inden det bliver alvor.